Artikel top billede

Front-safe nyder godt af Atea-frygt

Ateas afskaffelse af DMsave-navnet er med til at bane vejen for mere forretning til back up-virksomheden Front-safe, der øger resultatet med 50 procent.

Det ser lyst ud for Front-safe fra Viby. Back up-virksomheden kommer ud af 2010/11 med et resultat før skat på 3,3 millioner kroner mod et resultat i forrige regnskab på 2,2 millioner.

Bruttofortjenesten er forøget med til 12 millioner kroner mod 9,2 millioner kroner i regnskabet før. Det svarer til en fremgang på næsten 30 procent.

»Det er vi meget tilfredse med, da back up-markedet altid har været meget konkurrencepræget. Derfor ser vi det som et tegn på, at vores strategi fra 2006, hvor vi valgte at gå til markedet via et partnernetværk, har holdt stik. Vi har set en stor vækst i antallet af it-forhandlere, der nu bruger vores løsning,« siger Front-safes salgsdirektør Thomas Bak og fortæller, at virksomheden i det seneste regnskabsår har føjet mere end 50 nye partnere til.

Salgsdirektøren ser desuden afmatningen i markedet som en form for uventet hjælp, der har fået forhandlere til at få øje på Front-safes cloud back up-løsninger fremfor store investeringer på at komme i gang selv.

At Atea i maj måned valgte at sløjfe DMsave-navnet til fordel for navnet Atea Datacenter Solutions og dermed understrege backup-divisionens tilknytning til resten af Atea-koncernen har desuden haft positive effekter på Front-saves forretning, hævder Thomas Bak.

»Konkurrencemæssigt ser vi det som en stor fordel, at det i dag hedder Atea fremfor DMsave, som jo var en nicheleverandør ligesom os. En stor del af vores succes kommer af, at vi er nicheleverandør i modsætning til at være totalleverandør,« siger Thomas Bak og forklarer videre:

»Vi oplever forhandlere, der har valgt Atea fra, fordi de er bange for, at Atea går ind og kannibaliserer på andre dele af deres forretning. Der er der ingen frygt for, at vi gør,« siger Thomas Bak.

Ifølge regnskabet gennemfører Front-safe nu back up af omkring 7.000 servere for mere end 2.500 slutkunder i Danmark, via deres salgskanal med mere end 150 partnere.

Også uden for Danmarks grænser er der vind i sejlene.

»Vi har netop underskrevet en aftale i Tyskland med Tech Data/Azlan om distribution af vores software, og den aftale har en gigantisk betydning. Tyskland er jo et kæmpe marked med 80 millioner indbyggere, og aftalen betyder, at distributøren har ansat en person, som udelukkende har fokus på at brede vores portal ud på det tyske marked,« siger salgsdirektøren.

Kort fortalt har Front-safe udviklet en portal, der skal gøre det nemmere at sælge IBM back up-produktet Tivoli Storage Manager.

Han tilføjer, at strategien uden for Danmarks grænser udelukkende er at sælge back up-software via en white label-model, mens virksomheden i Danmark fungerer som totalleverandør af remote backup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere