Artikel top billede

Google TV kommer i ny version

Trods mange problemer vil Google ikke opgive sin tv-platform.

Lige omkring et år efter lanceringen af Google TV har internetfirmaet nu udsendt sin første store opdatering til tv-platformen. Den nye version er baseret på Android Honeycomb og skulle blandt andet byde på en mere simpel brugerflade og en direkte adgang til Android Market, hvor der ligger apps som er skræddersyet til fjernsynsbrug.

Google TV har kæmpet med store problemer lige siden lanceringen. Platformen er baseret på en simpel computer, der enten kan integreres direkte i fjernsynet eller indbygges i en ekstern boks. Denne computer bruger Android som operativsystem og Chrome som browser.
 
Her kan man så frit springe mellem tv- og web-indhold og hente både gratis og betalingspligtige tv-kanaler direkte fra nettet.

De første bokse har dog været plaget af fejl, dårlig brugervenlighed og manglende indhold. Som ComON kunne fortælle forleden, er en stor del af regningen endt hos Logitech. Allerede sidste år kom Logitech med en boks til Google TV-platformen - men drømmen om at smelte fjernsyn og web har ramt mange forhindringer.
 
Logitechs boks fik negative anmeldelser og forhandlerne har sendt flere bokse tilbage end der er solgt. Det har kostet Logitech et tab på 175 mio. kr.

I USA har de vigtigste tv-stationer som ABC, CBS og NBC valgte at boykotte Google TV. Den europæiske lancering er foreløbig udskudt til begyndelsen af 2012.

Med den nye softwareopdatering er der kommet en sektion "TV and movies", hvor man kan vælge mellem indhold fra Netflix, Amazon og andre udbydere. Google fortæller at der er adgang til 80.000 tv-serier og film, en del af indholdet er betalingspligtigt.

Søgefunktionen er blevet forbedret og finder nu ikke længere indhold hos de tv-stationer der blokerer Google TV.

Softwareopdateringen kommer i første omgang til de to settop-bokse Sony NSZ-GT1 og Sony NSX-GT1, senere følger Logitech Revue. Til næste år kommer nye bokse fra Samsung og Vizio.

Men spørgsmålet er, om det er nok til at redde Google TV fra den samme død, som har ramt mange andre Google-produkter. Ifølge New York Times har Google udskiftet mange af de medarbejdere, som har udviklet den oprindelige tv-platform.

Samtidig investerer Google yderligere en halv milliard kroner i et nyt indhold til Youtube, som snart bliver udvidet med en række nye kanaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere