Artikel top billede

Google har tabt kampen mod Facebook

Google har forspildt sin chance for at udfordre Facebook. Senest om et par år er Google+ forsvundet, forudsiger online-magasinet Slate.

Måske har Google ikke opdaget det endnu, men søgegiganten har tabt kampen mod Facebook. Sådan lyder konklusionen fra det anerkendte internet-magasin Slate, som tidligere var ejet af Microsoft og nu hører under Washington Post. Slate mener at Google+ er død - og senest om et par år vil Google lukke det sociale netværk igen.

Google har ellers netop åbnet for, at virksomheder og organisationer kan etablere deres egne profilsider på det sociale netværk. Samtidig er Google+ vokset til mere end 40 millioner brugere - og dermed vokser Google+ endnu hurtigere end Facebook.

Men hvis man ser bag tallene, ser virkeligheden lidt anderledes ud.

"Hvis man ser på Google's marketing-muskler - de har ikke tøvet med at viderelede søgemaskine-brugere til Google+ og alle der er logget ind med en Google-konto ser Google+ værktøjsbjælken på toppen af alle sider - ville det være en overraskelse hvis Google IKKE havde så mange brugere," skriver Slate.

Den fiktive Techathew Cruncherin

Ligesom mange andre virksomheder forsøgte Slate at oprette sin egen side på Google+ lige efter lanceringen, men der skulle gå et halvt år, før det sociale netværk blev åbnet for firmaer.

TechCrunch forsøgte at komme udenom problemet ved at oprette en fiktiv side for en person kaldet Techathew Cruncherin, men den blev hurtigt slettet igen.

"Denne historie illustrerer et vedvarende og fatalt problem for Googles forsøg på at udfordre Facebook; der er ikke noget at foretage sig på Google+, og hver gang nogen finder på en måde at bruge det, bliver det lukket ned," skriver Slate.

Nu er det så endelig muligt for virksomheder at få deres egen side på Google+, men det er måske for sent - toget er kørt.

Faldende trafik

Selvom brugertallene stiger, viser tal fra flere analysefirmaer, at trafikken på Google+ er faldende. Selv Googles egne topchefer har været meget passive på firmaets sociale netværk. Eric Schmidt, den tidligere Google-chef, skrev sin første offentlige besked på Google+ tre måneder efter lanceringen.

"Den virkelige test af Googles sociale netværk er, hvad folk foretager sig når de har meldt sig til. Det ser ud til, at de ikke foretager sig ret meget," mener Slate.

Det sociale netværk bliver allerede sammenlignet med en spøgelsesby - og vækker dermed minder om et andet stort online-projekt, Second Life, der også blev ledsaget af en enorm hype.

"Google er måske ikke klar over det endnu, men det er tydeligt at Google+ er begyndt at dø - det vil stadig være der et års tid, måske to, men på et tidspunkt bliver Google nødt til at gøre en ende på lidelserne," skriver Slate.

Nu kunne man måske tro at Google stadig kan nå at redde Slate hvis man foretager et kursskifte. Men det centrale problem - at Google lancerede det sociale netværk inden det var klar til brugerne - kan ikke rettes op. Mange brugere har fået et negativt indtryk, og det er for sent at ændre.

Et socialt netværk er et sted

Google ser på sit sociale netværk som ethvert andet softwareprodukt, som man kan lancere i beta og herefter videreudvikle lidt af gangen. Det har fungeret fint for produkter som Gmail og Chrome - men det virker ikke for et Google+.

For Google har glemt, at et socialt netværk ikke er et produkt - det er et sted. Et socialt netværk har brug for en kritisk masse for at blive en succes. Ingen kan forlange, at Google skulle lancere et perfekt socialt netværk med det samme - men Google skulle have tilladt, at brugerne kunne eksperimentere og finde nye måder at bruge tjenesten på. Det var det, der gjorde Twitter til en megasucces.

"Google+ har ikke givet brugerne en grund til at komme tilbage hver dag, og dermed har Google leveret et dårligt indtryk allerede fra starten. Når det gælder sociale netværk, er et dårligt indtryk lig med døden," lyder dommen fra Slate.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere