Skat kræver dine teledata uden retskendelse


Publiceret d. 7. december 2011 kl. 07.01 | Antal kommentarer (20)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Buk eller bød.

Sådan lyder meldingen fra skattefar til et teleselskab, efter Skat har krævet at få udleveret detaljerede og følsomme oplysninger om konkrete danske kunders samtaler og sms'er adskillige år tilbage i tiden uden at aflevere en dommerkendelse.

Det fremgår af breve, som Computerworld har fået forelagt. 
 
Kravet til teleselskabet er ifølge Skat muligt gennem den såkaldte Skattekontrollov, der tvinger teleselskaberne til at udlevere oplysninger om kunderne som led i en såkaldt skatteligning.

Makker teleselskaberne ikke ret, vanker der ifølge brevene fra Skat dagbøder, indtil oplysningerne bliver afleveret.  
 
Vil have detaljerede oplysninger om kunden
Skat er i et af tilfældene specielt interesseret i "oplysninger om, hvilke telefonnumre, der er ringet til" samt "oplysninger om, hvorfra opkaldet er foretaget," helt tilbage til den 1. januar 2008. 

I et andet eksempel beder Skat teleselskabet om "detaljerede regningsspecifikationer i videst muligt omfang" i al den tid, som teleselskabet har haft den konkrete person som kunde. 
 
De data, som Skat vil have fingre i, gør det i princippet muligt for myndigheden at opsætte et detaljeret overblik over, hvem de pågældende danskere har snakket eller sms'et med i alle de år, selskabet har gemt oplysninger om kunden.
 
Samtidig indeholder data fra teleselskaberne informationer om overtakserede sms'er, så det er muligt for Skat at se, hvor mange ringetoner, spil og lotterier, der er købt ind for med telefonnummeret.

Desuden er det muligt at afdække, hvilke lande tele-kunderne har besøgt på et givent tidspunkt ud fra oplysningerne om roaming. 

Kræver dommerkendelse og høj straf 
De data, som Skat forlanger at få udleveret, har landets teleselskaber normalt kun udleveret til politiet og efterretningstjenester i sager om organiseret kriminalitet og terror, hvor strafferammen er mindst seks år.

Og kun efter at myndighederne har fremvist en dommerkendelse. 
 
De detaljerede informationer om telekundernes samtaler og sms'er skal ikke forveksles med de indholdsmæssigt næsten identiske logningsdata, der indsamles ifølge logningsbekendtgørelsen, og som skal slettes efter et år.
 
I stedet er der tale om oplysninger, som teleselskaberne skal gemme på grund af bogføringsloven, og som flere gange har bevirket, at myndighederne har fået udleveret teledata om danskerne, der er langt ældre end de 12 måneder, som den omdiskuterede logningsbekendtgørelse fastsætter.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


Jeg brækker mig snart over staten
5 indlæg

Behov for GRUNDIG reevaluering af lovgivning
2 indlæg

Grundlovens §72
4 indlæg

Endnu en grund til at bruge anonyme taletidkort
9 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Fiberselskaberne bør af en speciel årsag åbne helt op for konkurrencen i deres net, mener teleselskab.
22. maj 2012 kl. 16.06 | læs »

Efter to studerende blotlagde CPR-numre hos en række mobilfirmaer, har et af de eksponerede firmaer taget konsekvensen og ændret valideringsmetoderne.
22. maj 2012 kl. 13.41 | læs »

IBM Danmark lader hovederne rulle.
22. maj 2012 kl. 12.14 | (2) | læs »

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.
22. maj 2012 kl. 15.29 | læs »





 
White papers
This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.