Topnyhed:Her er Oracles nye danske topchef: Overtager posten fra Ingrid Mjøen

Artikel top billede

Teleselskaber: Dine teleoplysninger gemmes i fem år

Bogføringsloven tvinger teleselskaberne til at gemme teleoplysninger om kunderne i fem år, selvom stort set samme data skal slettes efter 12 måneder på grund af logningsbekendtgørelsen.

Logningsbekendtgørelsens grænse på maksimalt 12 måneders opbevaring af data over danskernes internet- og teletrafik har ingen praktisk effekt.

Reelt betyder den såkaldte bogføringslov nemlig, at teleselskaberne er forpligtet til at gemme stort set de samme oplysninger om danskernes tele- og internetvaner i fem år, selvom logningsbekendtgørelsen samtidig siger, at oplysningerne kun skal gemmes i et år og herefter slettes med det samme.

Det mener Jens Ottosen-Støtt, som er regulatorisk chef hos Telia.

Det tekniske indhold i disse bogføringsdata er nemlig så stort, at oplysningerne ifølge Jens Ottosen-Støtt vil udgøre en reel efterforskningsmæssig værdi for politiet.

Samtidig fortæller han, at teleselskabet mod en dommerkendelse af princip udleverer oplysninger til politiet, hvis de findes i selskabets arkiver af bogføringsmæssige hensyn.

"Vi har det princip, at hvis vi har informationen, fordi vi selv skal bruge den og har gemt den i henhold til bogføringsreglerne, så skal vi udlevere den, hvis politiet begærer den udleveret," siger Jens Ottosen-Støtt.

Praksis er dermed, at politiet med en dommerkendelse kan få udleveret al den information, som teleselskabet har gemt som bogføringsdata i de sidste fem år, og som er stort set identisk med de logningdata, der slettes efter et enkelt år.

Stort set samme data gemmes to steder

De tekniske detaljer i oplysninger gemt som logningsdata og som bogføringsdata er nemlig stort set ens, fortæller den regulatoriske chef hos Telia.

Forskellene er med andre ord marginale, og den største forskel ligger i muligheden for at vide, præcis hvilken internetside en kunde har besøgt på nettet. Mens logningsdata vil kunne afsløre dette, vil bogføringsdata kun kunne fortælle, at kunden har været på internettet, og kun hvis kunden har et forbrugsafregnet abonnement.

Til gengæld gemmes denne viden fire år længere.

Det skyldes, at teleselskaberne ikke har nogen grund til at gemme oplysningen for at kunne fakturere kunden.

"Den information skal vi ikke selv bruge til noget som helst, og derfor må vi ikke gemme den," siger Jens Ottosen-Støtt.

Kan bruges til efterforskning

Hos konkurrenten TDC fortæller chef for public affairs, Anders Thomsen, at fremgangsmåden omkring logning- og bogføringsdata langt hen af vejen er den samme her.

Dog kan forskelle i aktuelle abonnementsformer ændre, præcis hvilke tekniske oplysninger, der på et givent tidspunkt vil blive gemt som led i bogføringsdataene.

Han fortæller, at der er tale om "et pænt sammenfald" mellem de oplysninger, som TDC gemmer i forbindelse med bogføring og i forbindelse med logningsbekendtgørelsen.

Samtidig forklarer han, at man ikke hos TDC opbevarer eller udleverer logningsdata i mere end et år. Til gengæld vil bogføringsdata, som gemmes i op til fem år, kunne udleveres til politiet mod en dommerkendelse.

"Politiet har adgang til data, som er mere end et år gamle, indenfor det vi kalder regningsdata. De kan uden tvivl også bruges af politiet i efterforskningsøjemed i nogen sager," siger Anders Thomsen.

Det fortæller bogføringsdata

Ifølge justitsministeriets rapport til EU-Kommissionen om brugen af logningsdata er det tilsyneladende mobiltelefoni, som er langt den mest populære kommunikationsform for politiet at indhente oplysninger om.

Og netop bogføringsdata kan fortælle en lang række oplysninger om kundernes brug af mobiltelefonen.

"Vi kender første og sidste mast i samtalen. Hvis det er en af vores abonnenter, kender vi selvfølgelig også navn og adresse og den slags. Desuden har vi en historik for, hvordan han betaler sine regninger," siger Jens Ottosen-Støtt.

I detaljer indeholder bogføringsdata således blandt andet oplysninger om sende- og modtagermast, mobiltelefonens EMEI-nummer (telefonens personnummer), simkort-nummer, afsender og modtagers telefonnummer og varighed af telefonopkaldet.

Dermed er det med oplysningerne muligt at sammenstykke et detaljeret mønster for kundens færden, eventuelt i tidsrummet omkring en forbrydelse. Fuldstændig på samme måde som med oplysninger fra den omstridte logningsbekendtgørelse.

Når politiet med en dommerkendelse i hånden beder Telia om at få udleveret data, angiver politiet i langt de fleste tilfælde en bestemt periode, som de finder interessant, fortæller Jens Ottosen-Støtt.

"Man skal jo også gøre sig klart, at jo bredere man fra politiets side gør sin søgning, jo dyrere bliver det jo også at lave den," siger den regulatoriske chef.

Arbejdet med udlevering af registrerede oplysninger til politiet udføres nemlig på timebehandling i forhold til retsplejelovens editionsregler. Dette gælder både logningsdata og historiske oplysninger, fortæller han.

Tvunget til at gemme oplysninger

Bogføringsdata gemmes hos teleselskaberne for at kunne dokumentere, at en kunde faktisk har fået den service, han har betalt for.

Ifølge Jens Ottosen-Støtt findes årsagen til, at teleselskaberne gemmer oplysningerne i fem år i en kollision mellem teleloven og bogføringsloven.

Datasikkerhedreglerne for teleområdet siger ifølge den regulatoriske chef, at selskaberne som udgangspunkt kun må gemme oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at gennemføre en teletjeneste.

"Men bogføringslovgivning siger, at vi skal kunne dokumentere den pågældende tjeneste overfor den pågældende person i indtil fem år, for ellers har vi ikke dokumentation for vores indtægtsgrundlag," siger Jens Ottosen-Støtt.

Sammenblanding i rapport

Spørgsmålet om politiets adgang til oplysninger opsamlet som led i logningsbekendtgørelsen er kommet frem med i forbindelse med en rapport fra Justitsministeriet til EU-Kommissionen om brugen af logningsbekendtgørelsen i Danmark.

Her fremgår det, at politiet i 37 tilfælde har forespurgt og fået udleveret oplysninger, som er ældre end de 12 måneder, som tidligere justitsminister Lene Espersen har fastslået er loft for logning af oplysninger om borgernes internet- og telekommunikation.

Hos Telia mener Jens Ottosen-Støtt, at tallene i rapporten fra Justitsministeriet om logningsbrugen i Danmark må indeholde oplysninger, som er udleveret fra teleselskabernes bogføringsdata i de tilfælde, hvor data ifølge skemaet har været gemt længere end et år.

"Vi har ikke udleveret loggede oplysninger, som er mere end 12 måneder gamle. Vi sletter det automatisk. Det kører helt af sig selv," siger Jens Ottosen Støtt.

Derfor må der hos Justitsministeriet være sket en sammenblanding af logningsdata og bogføringsdata i rapporten, mener han.

"Jeg har jo ikke set det bagvedliggende materiale. Men min umiddelbare reaktion er, at det her er en sammenblanding af det, vi kalder logningsdata, og historiske oplysninger, altså bogføringsdata," siger Jens Ottosen-Støtt.

Datatilsynet har i forbindelse med sagen i en såkaldt egendriftssag bedt justitsministeriet forklare, hvad der er op og ned i forhold til ministeriets afrapportering om brugen af logningsbekendtgørelsen til EU-Kommissionen.

Datatilsynet har overfor Computerworld understreget, at det er for tidligt at sige, om der er sket noget, som er i strid med reglerne.

Justitsministeriet har tidligere overfor Computerworld forklaret, at "der [...]ikke [er] noget i tallene, som giver anledning til at tro, at de her oplysninger ikke skulle være gemt i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen, altså at oplysningerne eventuelt ligger der, fordi de er gemt af hensyn til debitering, hvor de må gemmes indtil forældelsesfristen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Erhvervsakademiet Lillebælt
Udvikling og salg af klassebaseret undervisning, blandt andet inden for multimedie og it.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Effektiv drift og support af applikationer i Dynamics 365 FO

Med Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations (FO) er forretningssystemet flyttet i skyen. Dermed er det slut med store opgraderingsprojekter, og virksomheder og organisationer skal i stedet være klar til løbende opdateringer, som sendes ud flere gange om året. Det kræver et særligt fokus på effektiv drift af applikationerne, hvis stabiliteten i applikationerne skal opretholdes og konkurrenceevnen bevares. I dette webinar bliver du inspireret til, hvordan du får mest muligt ud af din investering i Microsoft Dynamics 365 FO med en driftsaftale, så platformen udvikler sig sammen med din forretning.

24. juni 2021 | Læs mere


The intelligent business: From neat idea to reality

The choice to become a more intelligent business and optimize workflows is not always straightforward, but it requires that you take a step back and see the possibilities in other ways. Come inside when we try to focus on the intelligent business. Hear how SAP S / 4HANA makes processes intelligent and transforms traditional workflows.

01. juli 2021 | Læs mere


AI i praksis: Fokus på teknologi og best practice

Tag med os på en rejse ind i AI’s verden, hvor vi udforsker anvendelsesmulighederne og belyser, hvordan AI kan gøre en positiv forskel. Vi kigger nærmere på de teknologier og platforme, som det kan give mening for din virksomhed at satse på, og eksperterne giver dig gode råd til, hvordan man kan arbejde innovativt og agilt med kunstig intelligens-løsninger.

19. august 2021 | Læs mere






Premium
Oracle klar med afløser for Ingrid Mjøen: Her er den nye danske topchef
Oracle har udnævnt ny CEO for den danske forretning. Den nye landechef overtager nu tøjlerne fra Ingrid Mjøen, der er rykket videre til en international stilling i Oracle.
Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Servere til finans, avanceret dataanalyse eller forskning? Få hurtigt overblik her
Få viden om nyeste muligheder for at vælge servere til understøttelse af både stabile workloads og særdeles krævende opgaver med behov for eksempelvis AI og ML og tungt træk på GPU.