Artikel top billede

Emails mister fodfæste i virksomhederne

Kommunikation via e-mail udsultes af nye teknologier. Nye tjenester overtager rollen som den primære kommunikationsvej.

Sociale medier suger livet ud af e-mail

I løbet af de seneste tre år har Thierry Breton, øverste chef for det franske it-konsulenthus Atos, ikke sendt én eneste e-mail.

"Hvis folk vil i kontakt med mig, så kan de komme og besøge mig eller sende en tekstbesked," siger den 56-årige direktør til Wall Street Journal.

E-mail har i mange år været en fuldstændig integreret del af de flestes liv, både det private og det erhvervsmæssige, men nu begynder elektronisk post at tabe pusten.

"Der er ingen tvivl om, at den rolle e-mail spiller i virksomheder, er ved at ændres. Flere og flere vælger at droppe egen e-mail-server til fordel for en cloud-baseret løsning," siger Anders Elbak, researchchef, analysehuset IDC.

Stadig flere virksomheder bruger flere forskellige typer af kommunikation - ofte integreret i en Unified Communications-løsning eller "collaborative" løsning.

"Resultatet er, at e-mail suppleres af såvel IM (instant messaging, red.) som videotelefoni," siger Anders Elbak.

IBM's mailklient styrtbløder

En af de store mailklienter, der har mærket tendensen, er IBM's Lotus Notes, der på det seneste har
tabt 250.000 brugere på bare to kunder - bilproducenten General Motors og revisionskoncernen Ernst & Young.

Der er tydeligvis en krig i gang på mail- og kalenderområdet, og i den krig tager IBM ikke markedsandele, men det gør til gengæld Gmail og Outlook.

Vi har spurgt Jan Brinck, daglig leder, Symfoni Software Danmark, hvad det er, der sker og hvilke trumfer IBM og Notes, som er en af verdens største samarbejdsplatforme (collaboration tool), stadig gemmer i ærmet.

"Jeg tror, IBM har erkendt, at krigen om mailklienten er tabt, men til gengæld har IBM en stærk workflow engine i Domino og sammen med sin Websphere-strategi en god collaboration-platform, de kan tilbyde kunderne," siger Jan Brinck, der gerne ser sin virksomhed Symfoni Software omtalt som Collaboration-leverandør.

Her ligger værdierne begravet

Han understreger, at mail- og kalenderløsninger som sådan er blevet 'commodity' og kan være "hvad som helst".

Der, hvor værdien ligger i dag, er i applikationerne, og måden de anvendes på specielt i en Social-Business sammenhæng.

"Ved at få os til at lægge et web-grænsesnit på samt "Social-Business-enable" deres eksisterende løsninger, bevarer vores Notes- og Domino-kunder investeringen i disse løsninger," siger Jan Brinck.

Og selvfølgelig har IBM læst skriften på væggen. 'Get Social - Do Business' var den røde tråd på Lotusphere-konferencen
tidligere i år.

Her annoncerede IBM blandt andet en bedre integration mellem Lotus Notes-platformen og eksterne web-baserede netværk som eksempelvis Facebook og Twitter.

Send og vent

IDC vurderer ligeledes, at det er rigtig interessant, at den måde e-mail bruges på også er under forandring.

"Problemet med e-mail, hvis man kan tillade sig at kalde det et problem, er, at det er en asynkron kommunikationsform, hvilket vil sige, at afsenderen sender sin besked og så ellers bare kan vente på, at der kommer et svar. Det er ikke muligt at afbryde eller stille uddybende spørgsmål," siger Anders Elbak.

Herudover har de færreste e-mail-løsninger, hvis nogen overhovedet, særlig intelligens indbygget.

Som hovedregel skal al sortering foretages manuelt og gøres efter et traditionelt mappeprincip.

For eksempel kan bredere kommunikationsplatforme, som ofte låner en del fra principperne i sociale medier, ofte sortere indhold mere intuitivt og automatisk efter kontaktperson, emne og så videre.

IDC mener dog ikke, at den gode gamle ensrettede e-mail helt og aldeles skal kastes på møddingen.

"Nej, e-mail har stadig sine brugsområder, for i visse tilfælde er synkron kommunikation ikke hensigtsmæssig. Eksempelvis når man kommunikerer med folk, som sidder på den anden side af jorden og altså sover, når vi arbejder. Desuden er e-mail mere formel end for eksempel IM, og det betyder, at e-mail stadig kan bruges til bestillinger, ordrebekræftelser og så videre," siger Anders Elbak.

Hos konsulenthuset Atos, hvor chefen som nævnt ikke har skrevet en email i tre år, er det planen, at alle ansatte dropper e-mail fuldstændigt i løbet af halvandet år.

Ifølge artiklen i Wall Street Journal baserer al kommunikation i det franske konsulenthus sig fremover på IM og en Facebook-lignende brugergrænseflade. Exit e-mail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere