Efter katastrofeår: Her er der lys forude for CSC

Et sted går det faktisk fint for it-giganten CSC, der ellers i løbet af året har stået i problemer til op over begge ører.

Artikel top billede

Se også: Galleri: Her er CSC Danmarks katastrofale år

CSCs danske selskaber har ikke ligefrem vadet i succes i det forgangne år.

Regnskabsskandaler i millionklassen, dundrende underskud, arbejdsmarkedskonflikter og sure kunder udgjorde en meget bitter cocktail.

Året - som du kan se i billeder her - endte da også med at den administrerende direktør Carsten Lind fra CSC Danmark forlod selskabet.

Men hos et andet dansk CSC-selskab går det faktisk fint.

I hvert fald kan man fremvise sorte tal, omsætningsfremgang og stigning i antal ansatte.

Således har CSC Scandihealth A/S i seneste regnskabsår en indtjening på 56 millioner kroner.

Omsætningen er øget med 36 millioner kroner til 442 millioner kroner i alt, og antallet af ansatte er øget fra 314 til 340.

Kontrakter med kommuner

Administrerende direktør Freddy Lykke fra CSC-selskabet forklarer en del af væksten med nye kontrakter ude i kommunerne.

Det drejer sig om it-systemer på social-området, altså it-fagsystemer til sagsbehandling på handicap - og socialpsykiatri-området og it-understøttelse af kommunernes sociale institutioner.

Faktisk sidder CSC Scandihealth A/S på kunder som Aarhus kommune, Fredensborg og Morsø Kommune, der indgik
kontrakter i 2010.

Mens København, Ikast-Brande, Thisted, Hedensted og Tønder Kommune kom til i 2011, oplyser selskabet.

Foreløbig har CSC-virksomheden landet Haderslev og Sønderborg Kommune i 2012, men Freddy Lykke håber endnu flere er på vej.

Vil til udlandet med produktet

Desuden er målet at erobre kunder i udlandet på samme produkter.

"CSC Scandihealth har allerede etableret sig i Sverige og forventer at etablere sig i andre nordiske og europæiske lande i de kommende 12 måneder," lyder det fra Freddy Lykke.

Direktøren oplyser, at selskabet i 2011 tegnede den første aftale i Sverige med Katrineholm kommune, men at produkterne også ligger godt til England.

Antallet af arbejdspladser i CSC-selskabet lader ikke til at falde i den kommende tid, hvis man skal tro direktøren.

"Det overordnede mål for selskabet er at skabe eksport af it-løsninger fra det danske sundhedsvæsen og der igennem skabe flere højkompetence arbejdspladser i Danmark," siger Freddy Lykke.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job