CSC giver kæmpe millionunderskud i Danmark

Et dundrende millionunderskud er ikke eneste ubehagelige oplysning i regnskabet for CSC Danmark.

Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

Læs også:
CSC-fusk: Danske hoved kappet af i massevis

CSC-selskab taber 324.000 kroner om dagen

Årets resultat: Minus 355 millioner kroner.

Sådan ser bundlinjen ud hos CSC Danmark A/S i regnskabsåret 2010/2011.

Selskabets topledelse skriver i regnskabet, at resultatet ikke er tilfredstillende.

Omsætningen hos CSC i Danmark udgør 1,8 millarder kroner netto i det seneste regnskabsår.

Regnskabsmanipulation for knap 200 millioner kroner

Samtidig berører det danske selskab også kort den regnskabsskandale, der har ramt selskabet.

Under punktet "Usædvanlige forhold" gøres det klart, at rodet i regnskaberne har påvirket selskabets tal og tvunget selskabet ud i reguleringer.

"Reguleringerne skyldes primært mistanke om regnskabsmanipulation udført af tidligere ansatte," skriver topledelsen af den danske CSC-selskab videre.

Reguleringen vedrører "aktiverede omkostninger", der skulle have været omkostningsført med 197,3 millioner kroner.

Desuden er der sket regulering som følge af "forkert fortolkning af regnskabspraksis med 41,5 milioner kroner" samt "diverse reguleringer med 40,2 millioner kroner".

Ændringerne har påvirket årets resultat for 2009/10 negativt med 199,9 millioner kroner, konkluderer selskabet.

Ligesom balancen per 31. marts 2010 er blevet påvirket negativt med 341,3 millioner kroner, og egenkapitalen på samme tidspunkt er påvirket negativt med 279,0 millioner kroner, fremgår det.

Ifølge CSC's kommunikationsbureau, Kraft & Partners, er der ikke mulighed for at få et interview med CSC's ledelse om regnskabet. I stedet har Computerworld via en mail fra kommunikationsbureauet modtaget en kommentar fra CSC Danmarks administrerende direktør, Carsten Lind:

"Det samlede resultat er udtryk for, at vi som selskab står overfor store udfordringer, som kræver ledelsens fulde opmærksomhed. Jeg ser det som min fremmeste opgave at sørge for, at vi får tilpasset forretningen til markedsvilkårene både hvad angår tilgangen af nye kunder, serviceringen af eksisterende kunder og optimeringen af vores interne forretningsgange."

Læs mere om regnskabssvindlen hos CSC Danmark her.

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S