Apple overhaler HP: Er nu største computer-firma


Publiceret d. 2. februar 2012 kl. 09.30 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Apple har overtaget pladsen som den største producent af pc'er på det globale marked, viser nye tal fra analysehuset Canalys.

Apple solgte mere end 15 millioner iPads og fem millioner Mac-computeres i løbet af 2011's fjerde kvartal.

Det svarer til 17 procent af de 120 millioner pc'er, der blev solgt på verdensplan i perioden.

Apples markedsandel voksede desuden seks procent i forhold til året før.

Hvis man tæller stationære computere, bærbare computere, netbooks og tablets, så voksede pc-markedet med 16 procent i løbet af sidste år, lyder det fra Canalys.

Men hvis man ikke tæller tablets med, så faldt markedet faktisk med 0,4 procent.

Tablets stod for 22 procent af det samlede pc-salg i løbet af Q4 2011, lyder det fra Canalys.

Amazons Kindle Fire og Nook Tablet fra Barnes and Noble solgte godt i USA, men Apples imponerende salgstal for kvartalet udgjorde alligevel hovedstolen.

Kun Lenovo har øget
Lenovo er den eneste virksomhed i top fem ud over Apple, der har øget sin markedsandel, og både HP, Dell og Acer har således oplevet et fald.

"På nuværende tidspunkt forfølger HP en Windows-strategi til sin tablet-portefølje og fokuserer på enterprise-produkter som den nye Slate 2, indtil udgivelsen af Windows 8," siger analytiker hos Canalys, Tim Coulling.

"Men der er stadig mange spørgsmål knyttet til Microsofts kommende indtog på forbruger-tablet-markedet. Selv om tidlige demonstrationer af styresystemet Windows 8 virker lovende, så må Microsoft fokusere sine kræfter på at skabe en intuitiv brugeroplevelse, der er langt mindre ressourcekrævende."

Acer vil muligvis forbedre sine tal med udgivelsen af den nye ultrabook, S5, vurderer Canalys, selv om adaptionen måske nok vil være langsom i starten.

"Vi forventer et begrænset salg af ultrabooks i løbet af første halvdel af 2012, hvorefter det vil opnå momentum senere på året, efterhånden som priserne falder, og Intel lancerer sin nye processor-linje og giver sig i kast med en aggressiv markedsføringskampagne," siger research analyst Michael Kauh fra Canalys.

"På kort sigt vil leverandørerne opleve mere pres på netbook og notebook-området, især nu hvor Apples årlige iPad-overhaling nærmer sig."


Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Kommentarer - Debatoversigt


Tablets og PC'er
2 indlæg

"Kartofler stod for 22 procent af det samlede frugt-salg i løbet af Q4 2011, lyder det fra Canalys."

I kan godt selv se at det er fjollet ikke? Jeg ved godt det ikke er jer der har sammenholdt de to, men når man regner tablets som PC'er virker det mest som om analyseinstituttet har gjort det for bevidst at lede efter nogen sensations-data andre analyseinstitutter ikke har fundet endnu. Så længe en iPad eller Android konkurrent ikke tilnærmelsesvis kan de samme ting som en fuld Windows eller OSX computer, så kan man ikke putte dem i samme kategori. Det er fuldstændig åndsvagt. Men det er klart at hvis de bare var kommet frem til at Apple havde ca. 5% af PC markedet, og sad solidt på tablet markedet, så ville der ikke være noget nyt under solen, og så ville Canalys ikke have en undskyldning for at sende en pressemeddelelse ud til hele verdens medier for at gøre opmærksom på sig selv.

Morten Jacobsen skrev:
Så længe en iPad eller Android konkurrent ikke tilnærmelsesvis kan de samme ting som en fuld Windows eller OSX computer, så kan man ikke putte dem i samme kategori. Det er fuldstændig åndsvagt.


Der har jo aldrig været nogen bred konsensus omkring hvordan begrebet "PC" skal defineres. Dybest set kan man jo argumentere for Apple allerede har omdefineret begrebet to gange. Første gang, da de først kom ind på markedet. Anden gang, da de genopstod fra de døde og lavede comeback med den oprindelige iMac. Det kan man vel sige Apple igen er igang med? Forbrugerne synes ihvertfald, at bakke op omkring den omdefinering, da tabletsalget tilsyneladende sker på bekostning af salget af de traditionelle PC'ere.

Men jo jeg er da helt enig i artiklen er dybt overflødig. Vi har fattet, at Apple tjener en masse penge og sælger en masse produkter. Den sank vist ind for de fleste, et sted mellem de 8 mio. artikler, der handlede om at "Apple har flere penge end den amerikanske stat" og de 12 mio. artikler, der handlede om at "Apple er verdens mest værdifulde virksomhed"
Det eneste nogenlunde interessante i denne artikel (som vist også er gammel og genbrugt?) er at tabletsne æder rigtigt store markedsdele fra de traditionelle PCere, og det er egentligt ikke engang særligt interessant når det kommer til stykket.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Digitaliseringen af de danske tingbøger har ført til masser af fejl i oplysningerne i bøgerne.
23. maj 2012 kl. 11.04 | læs »

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.
22. maj 2012 kl. 15.29 | læs »

Leverandører udpeget til systemlevering i et af Danmarkshistoriens største offentlige it-projekter nogensinde.
23. maj 2012 kl. 10.33 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.