Børsnotering løfter sløret: Så meget tjener Facebook


Publiceret d. 2. februar 2012 kl. 08.58 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Facebook går på børsen

Efter lang tids venten er Facebook nu endegyldigt på vej mod en børsnotering.

Selskabet indleverede onsdag de indledende ansøgninger til en kommende børsnotering, som Facebook venter vil indbringe fem milliarder dollar - godt 28 milliarder kroner.

De afslørede samtidig selskabets helt fænomale vækst, hvis detaljer hidtil har været holdt hemmelig.

Tallene viser således, at Facebook har oplevet vækst i nærheden af 100 procent på mange nøgletal i 2011 i forhold til 2010.

Disse fænomenale vækstrater underbygger selskabets vurdering af, at tiden nu er inde til at gå på børsen, da de stærkt øger muligheden for at pumpe indtjeningen ved en notering i vejret.

Enorm omsætning
Ifølge de offentliggjorte tal landede Facebook i 2011 en omsætning på 21 milliarder kroner.

Det er næsten en fordobling i forhold til 2010, hvor Facebooks omsætning blev 11,3 milliarder kroner.

Selskabet fik i 2011 en netto-indtjening på 5,6 milliarder kroner mod 3,4 milliarder kroner i 2010.

I 2009 omsatte Facebook for 4,3 milliarder kroner og havde en netto-indtjening på knap 1,3 milliarder kroner.

Ifølge tallene har Facebook i dag omkring 845 millioner tilmeldte brugere. Sitet bliver besøgt af gennemsnitligt 483 millioner unikke brugere om dagen.

Så meget tjener Zuckerberg
Også stifter Mark Zuckerbergs løn bliver afsløret i de officielle papirer.

De viser, at han i 2011 modtog 5,6 millioner kroner i løn, mens selskabets administrerende direktør, Sheryl Sandberg, havde en grundløn på 1,6 millioner kroner.

Til gengæld modtog Sheryl Sandberg en del mere i bonus og aktie-optioner. Sammenlagt blev hendes årsløn i 2011 på 174 millioner kroner.

Facebook har endnu ikke fremlagt nogen fast dato for børsnoteringen.

Du kan se Facebook officielle ansøgning om at blive børsnoteret til det amerikanske finanstilsyn her.

Læs også:

Zuckerberg udskyder børsnotering af Facebook.

Derfor er Facebook snart mere værd end Cisco og HP.

Derfor er Facebook snart mere værd end Cisco og HP.

Du kan blive medejer af Facebook fra april 2012.




Kommentarer - Debatoversigt


Endnu en magtfuld gigant :/
2 indlæg

Hører du aldrig et lille ekko; "To big to fail", når disse mastodonter demonstrerer deres uhæmmede vækst? ... FaceBook, Google, MicroSoft etc.

Det er som om samfundet avler sådanne kæmper med vilje. Kæmper der kan smadre en masse, hvis det går galt, eller hvis bare de ønsker at lave ballade.

Men, hvornår er nok nok? ... Hvor meget magt er det sundt at placére i ganske få, private hænder?

Tænker du aldrig sådan?

Ole Sauffaus skrev:
<snip>
Tænker du aldrig sådan?


Nej, sådan tænker jeg ikke på firmaer der ikke har nogen større samfundsmæssig nøglerolle.
Hvis Facebook ramler ned, betyder det ikke meget andet end at en mængde personer må finde et andet sted at chatte sammen.

Hvis Google ramler, vil en del blive ramt ifb. med online opbevaring af emails, dokumenter m.m. - men i det store hele vil verden forsætte upåvirket og benytte andre services.

Hvor jeg ser problemet er at folk slet ikke har indsigt i hvad oplysninger de deler og med hvem og hvornår og hvordan de bruges.
Enten fordi de ikke bekymre sig om det, fordi de er uvidende eller fordi det hele er skruet så komplekst sammen at det er håbløst.

Information er magt, og kontrol over informationen er endnu mere magt.

Derfor frygter jeg at denne viden kan og vil blive brugt til at a) give dårligere service pga købt/solgt positionering til firmaer under præmissen 'målrettet' service og b) blive mis(brugt) til at holde styr på hvem der skriver hvad og hvorfor fordi det hele er centraliseret.

'Too big to fail' nej. Informations mængden - jo.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Digitaliseringen af de danske tingbøger har ført til masser af fejl i oplysningerne i bøgerne.
23. maj 2012 kl. 11.04 | læs »

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.
22. maj 2012 kl. 15.29 | læs »

Leverandører udpeget til systemlevering i et af Danmarkshistoriens største offentlige it-projekter nogensinde.
23. maj 2012 kl. 10.33 | læs »





 
White papers
Mange it-ledere på topniveau er ikke klar over, hvornår et website kan kaldes web 2.0. Det...

De sociale medier har åbnet for forretningsmuligheder uden fortilfælde. Men prisen er alvorlige...

Firmaer i hele verden bruger live chat på deres hjemmeside for at øge salget online, reducere...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.