Artikel top billede

Billige NAV-licenser lægger pres på C5-forhandlere

Microsoft dumper priserne på Dynamics NAV for at skærpe konkurrencen overfor Visma og Economic. Det presser salget af C5, siger forhandler.

C5-forhandlere kan komme i klemme, fordi Microsoft har indledt en krig mod ERP-konkurrenter som Visma og Economic i SMB-markedet med Microsoft NAV i front. Offensiven kommer kun et halvt år før Microsoft lancerer en cloud-version af ERP-systemet Dynamics NAV, der er producentens globale produkt rettet mod SMB.

Produktchef i Microsoft, Tine Plambech Pedersen, fortæller til CRN, at der frem til 22. juni kører en salgskampagne, hvor kunderne kan købe en NAV-licens til kun fem brugere. Tilbuddet er et led i Microsoft reviderede salgsstrategi, hvor man nu går efter at sælge til mindre virksomheder.

»Hvor vi tidligere havde et midmarket-fokus, retter NAV sig nu mod kunder med 5-250 brugere. Det er ret bredt i det danske marked,« siger Tine Plambech Pedersen og oplyser, at prisen for en NAV-licens til fem brugere ligger på 15.000 kroner.

Slagtilbudet på NAV handler i første omgang om at lægge pres på konkurrerende ERP-løsninger i SMB-markedet som eksempelvis Visma, Mamut og Economic, lyder det fra flere forhandlere.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Microsoft gerne vil ned i markedet med NAV, og det her tilbud er vildt billigt i forhold til hvad Microsoft ellers tager for deres licenser. De forærer den jo næsten væk,« siger direktør Thomas Klavsen fra C5-huset Inventio.

Samme melding kommer fra en række C5-forhandleren Bornerups Datacenter, hvor direktør Christian Søe-Larsen betegner den aktuelle salgskampagne som »et afsindigt godt tilbud«.

Ikke alle er dog lige begejstrede. Hos Esbjerg-forhandleren Rajo siger direktør Ragnar Johanesen, at prisdumpningen skaber problemer i forhold til C5-kunder, som nu ser, at de kan købe NAV-licens omkring 25 procent billigere end en tilsvarende C5-licens.

»En fembrugerlicens til C5 koster knap 20.000 kroner i forhold til NAV-kampagnens 15.000 kroner. Så er det er svært at konkurrere,« siger Ragnar Johaneson.

Så Microsoft underbyder C5-forhandlerne?

»Det er sådan, jeg opfatter det. Når man når op på en fire-fem brugere, bliver C5 sat lidt ud på et sidespor,« siger Ragnar Johanesen fra Rajo, der også er med i forhandlersamarbejdet C5 Dynamics Partner. Af samme grund overvejer man derfor at forsøge at trække NAV-forhandlere ind i samarbejdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere