Artikel top billede

Codan træder på bremsen i stort it-projekt

Forsikringsgigant træder på bremsen i stort it-projekt. Det er der helt konkrete grunde til.

Codan Forsikring og TryggHansa i Sverige har valgt at træde på bremsen i stort it-projekt.

Begge selskaber hører til under forsikringsgiganten RSA´s vinger i England, hvor it-folk i begge selskaber tilsammen udgør it-funktionen i RSA i Skandinavien.

Og de har altså nu valgt at tage den med ro i en stor udskiftning af deres it-platform. 

"Vi har et stort mangeårigt forandringsprogram kørende, hvor vi er ved er ved at skifte mange elementer af vores it-platform ud," forklarer assistent COO Frank Andersen fra Codan Forsikring A/S til Computerworld.

Til det formål har RSA samarbejde med flere leverandører, herunder Accenture, som man har samarbejdet med i mange år, oplyser han.

Samtidig tæller partnerne blandt andet Patni og CSC, som der i sin tid blev indgået en driftsaftale med, der alene vurderes at have en værdi af 300 millioner kroner.

Stoppet og pauset projekt

Frank Andersen forklarer, at Accenture er i gang med at levere første release til den "store udskiftning af forsikringssystemet".

Og der kommer yderligere leverancer fra Accenture i løbet af foråret, oplyser han.

"Og så i næste skridt. Der har vi stoppet eller pauset projektet, hvor vi vil re-evaluere tilgangen," fortæller Frank Andersen.

Årsagen til opbremsningen er Frank Andersen ikke meget for at gå i detaljer med, men den skyldes umiddelbart overvejelser omkring "markedet og den forretningsmæssige situation".

"Jeg kan ikke gå i detaljer med konkrete og specifikke forretningsmæssige detaljer," fortæller Frank Andersen.

Vil snart beslutte det fremadrettet forløb

Tilgengæld mener han, at det er "naturligt" i så stort et program at "pause" og revurdere mellem de opgaver eller releases, som man tidligere har planlagt.

Markedet og den forretningsmæssige situation udvikler sig
konstant, og det medfører ofte tilpasning og nye beslutninger, forklarer han.

Hvorledes projektet skal fortsætte efter pausen er ikke
besluttet på nuværende tidspunkt, oplyser Frank Andersen.

"I løbet af den kommende måned vil selskabet beslutte det fremadrettet forløb, for der er på nuværende tidspunkt planlagt adskillige releases," fortæller Frank Andersen.

COO: Tilfreds med Accenture
Har I været tilfreds med første release fra Accenture?

"Ja, det har vi," siger Frank Andersen.

Også leverandøren Accenture oplyser, at man fortsat har "et aktivt samarbejde omkring det overordnede projekt" hos Codan.

"Der er tale om, at en leverance i et overordnet projekt er sat på hold for at vurdere, hvordan projektet bedst muligt kan færdiggøres," forklarer Nordic Marketing & Communications Director Claus Wilkki hos Accenture i Danmark. 

Accenture A/S har i Danmark en omsætning på 1,4 milliarder kroner og beskæftiger omkring 600 medarbejdere.

Alene Codan Forsikring A/S har en omsætning på 5,9 milliarder kroner og har cirka 1.700 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere