Artikel top billede

John Thomas: Stor-opkøb bliver ingen sovepude

Selv om EET Group har dykket dybt ned i tegnebogen for at købe den rivaliserende distributør Europarts mener koncernchefen ikke, at opkøbet bør blive en undskyldning for dårlig performance.

EET kommer til at klare opkøbet af Europart uden det påvirker EETs resultater. EETs koncernchef John Thomas er rimelig klar i spyttet.

"Jeg håber at dette opkøb kommer til at ske uden, at det påvirker EET negativt. Man hører tit, at dårlige resultater bliver tillagt en implementeringsfase. Det er et kort, man ofte spiller ud. Jeg håber ikke, du kommer til at høre mig komme med den undskyldning," siger John Thomas til CRN.

Faktisk er han ret optimistisk med hensyn til udbyttet af opkøbet.

"Jeg regner at én plus én giver mellem to og tre, fordi Europarts har rigtig meget at byde på. Samtidig er vi i EET meget stærke på produktsiden, og så har vi en langt bedre it-platform og handelsplatform, som er langt mere veludbygget end Europarts," siger John Thomas.

Han erkender, at en af grundene til at EET kunne købe Europart, også handler om, at det ikke er gået lige godt på alle Europarts markeder. Men det er problemer, som John Thomas regner med, at EET kan isolere og gør noget ved.

"Vi vurderer, at Europarts ikke kan trække os med ned. Og vi er velpolstrede nok til at tage de bumps, der måtte komme, og vi har også tilstrækkelig med ledelseskapacitet til at gennemføre fusionen. Det bliver selvfølgelig ikke let. Der er masser af hårdt arbejde forude," siger John Thomas.

Han erkender, at Europart samtidig er EETs absolut største opkøb nogensinde.

"Vi kommer nok ikke til at købe mere op i år. Jeg vil tro, der bliver en implementeringsperiode på mellem seks og atten måneder. Når man tænker på, at for ti år siden var Europarts væsentlig større end EET, så er det en meget udfordrende opgave vi står overfor," siger han og fortsætter:

"Men hvis vi lykkes med det her, så bliver det rigtigt attraktivt, og så kommer vi til at tjene penge på dette opkøb."

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere