Artikel top billede

Forhandler-irritation: Kan først fakturere egne Office 365-kunder efter nytår

Ny salgsmodel for cloud-versionen af Microsoft
Office er først klar efter nytår.

Forhandlere må vente til efter nytår, før Microsoft åbner for, at partnere selv kan sælge og fakturere cloud-versionen af Office-pakken, som går under navnet Office 365.

Ifølge de første uofficielle meldinger skulle den nye salgsmodel være trådt i kraft 1. september. Det er nu i al stilhed blevet udskudt, uden at forhandlerne er blevet orienteret. Så selvom forhandlerne generelt er godt tilfredse med, at de nu selv kan fakturere deres kunder på Office 365, ligger irritationen under overfladen.

"Jeg har hørt rygter fra Microsoft om, at det reelt først træder i kraft i det nye år. Men hvis man har meldt det ud allerede i sommer, er det er mærkeligt, at det skal trække ud så længe, siger Kris Klintebæk fra Herning-forhandleren Concept Data.

Han peger på, at både kunder og forhandlere vil være tilbageholdende med at kaste sig over Office 365, så længe man står i vadestedet.

"Det er lidt bøvlet, for nu at sige det på jysk," siger Klintebæk.

Partnerne med på råd

Hos Microsoft Danmark tvivler produktchef Aaren Ekelund på, at den nye model er på plads før "begyndelsen af næste år".

"Fordi lanceringen af de nye partnermodeller hænger sammen med lanceringen af nye produkter, vil der højst sandsynligt ikke ske noget med partnermodellen, før vi også lancerer de nye Office-produkter," lyder det fra Aaren Ekelund.

Hos en af Microsofts stjernepartnere, Proactive, peger cloud-konsulent Peter Lunding Smith på, at der stadig er mange uafklarede spørgsmål.

"Hvis man som partner skal betale et antal måneder forud, står man selv med risikoen, og hvad sker der med den provision, som forhandlerne får i dag? Derfor er det godt, at Microsoft tænker sig rigtigt godt om og tager deres partnere med på råd, når de skruer den nye faktureringsmodel sammen," siger Peter Lunding Smith.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere