Artikel top billede

Ravn IT: Vi henter halvdelen på hardware

Slagelse-forhandleren Ravn IT rykker mod øst og baserer stadig en betragtelig del af omsætningen på salg af hardware.

I 2007 kom halvdelen af Slagelse-forhandleren Ravn IT's omsætning fra salg af hardware, og det gør den i store træk stadig, fortæller direktør Torben Ravn. 

"Jeg tror faktisk, det holder meget godt stik stadigvæk. Der er stort set aldrig nogen, der bare vil have hardware. Løsningerne er altid bundet op på et eller andet behov, kunden vil have dækket."

Torben Ravn er direktør i Ravn IT, og det er hans bror Henrik Ravn også.

Forhandleren leverer løsninger af forskellig slags eksempelvis inden for it-infrastruktur, udvikler også en del intranet.

"Der kan vi også levere infrastruktur, men kunderne har ind i mellem noget i forvejen, som vi baserer løsningen på eksempelvis SharePoint," siger Torben Ravn og tilføjer:

"Vores motto er, at alt, hvad vi laver, skal give merværdi til kundens installation."

Ren organisk vækst

Siden CRN skrev om Ravn IT i 2007, er selskabet vokset temmelig meget. Såvel bruttofortjenesten som bundlinjen er fordoblet.

"Vores vækst er ren organisk. Vi har fravalgt at købe op af strategiske årsager, fordi vi vil være sikre på at beholde den "Ravn IT ånd", vi har i firmaet," siger Torben Ravn.

Da spørgsmålet falder på, hvem Ravn IT hovedsagelig konkurrerer mod, bliver der helt stille i den anden ende. Konkurrence er ikke noget, der holder Torben Ravn søvnløs. Han vil hellere snakke om samarbejdspartnere, som firmaet har omkring otte af alene i Slagelse.

Antallet af konkurrenter, vurderer Torben Ravn, ligger på omkring det halve.

"Hvis vi møder nogen, så er det lokale virksomheder som Jara IT, Mentor IT, Itheco Business Solutions og Accendo, men vi har nu aldrig tabt til nogen af dem," siger han.

Et exceptionelt år

Hverken driftsresultat eller resultat før eller efter skat lever op til det forrige år, hvilket Torben Ravn forklarer sådan her:

"Vores resultat i år er nok et mere realistisk et end de forgangne, hvor vi havde rigtig mange store sager som alene stod bag væksten i omsætning og indtjening. Vi har ikke haft en eneste sag af den kaliber i regnskabsåret 2011/12."

Forventninger er store til indeværende år hos Slagelse-forhandleren.

"Vi er rykket mod Høje Taastrup, for vi vil gerne ind og lege med de lidt større kunder, hvor vi mener, at vi har noget at byde på. Derudover er det også psykologisk vigtigt, at vi ikke kun er i Slagelse," siger Torben Ravn og henviser til, at alene det, at Ravn nu også er repræsenteret i Storkøbenhavn, har betydet, at selskabet har fået "en del nye kunder."

Vil gerne udfordres

Firmaet bevæger sig op i markedet og vil gerne have de lidt mere udfordrende kunder.

"Vi har fået kompetencer i huset, som kan klare nogle større udfordringer. Hovedsagelig inden for Exchange SQL SharePoint og virtualisering, ligesom sikkerhed også er et specialistområde."

Ravn IT satset også meget på Microsoft og dets cloudprodukt Office 365 og synes selv, det går helt godt på den front:

"Vi har mere end 70 kunder nu, og er ifølge Microsoft en af de bedste partnere i Danmark."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere