Artikel top billede

BlackBerry-boss: Vi har kun én chance tilbage for at overleve

Research In Motion er på trapperne med sit nye og komplet redesignede Blackberry 10-styresystem. Det bliver helt afgørende for virksomhedens fremtid, erkender direktøren.

Læs også:

Her er de største udfordringer for ny Blackberry-boss

Falder bagud: Så dårligt går det for Nokias smartphones

Selvom salget af smartphones fortsætter den vilde vækst, er det langt fra alle producenter, der har det lige let.

Det kommer ikke mindst til udtryk hos finske Nokia og canadiske Research In Motion, der står bag BlackBerry.

Sidstnævnte har tidligere været den foretrukne løsning i mange virksomheder på grund af de mange erhvervsrettede funktioner, men de senere år har været hårde ved selskabet.

Thorsten Heins, der i januar overtog styringen i Research In Motion, er da heller ikke bleg for at erkende, at virksomheden skal til at præstere bedre på det stærkt konkurrenceprægede marked.

Research In Motion er på trapperne med sit nye Blackberry 10-styresystem og nye smartphones, og det bliver helt afgørende for selskabets mulighed for at overleve, erkender Thorsten Heins i et interview på The Verge.

"Et afgørende punkt for virksomhedens fremtid," siger Thorstens Heins, der også kommer med en klar erkendelse: "Vi har dette ene skud."

I den seneste Gartner-opgørelse over de forskellige smartphone-platformes markedsandele ligger Blackberry på 5,3 procent. Sidste år var markedsandelen 11 procent.

Det skal være en wow-oplevelse

I interviewet med The Verge fortæller Thorsten Heins blandt andet, hvorfor lanceringen af den nye platform er blevet udskudt, så den først rammer markedet den 30. januar i 2013.

Han forklarer blandt andet, at selskabet er startet helt forfra med sin platform, og at der således ikke bare er tale om en almindelig opgradering.

"Vi har bygget en helt ny platform. Intet i Blackberty 10 har noget at gøre med det, der findes i Blackberry 7," siger han i interviewet, der kan ses herunder.

"Du har brug for tid til at få det på plads, du har brug for tid til at polere på det. Når det rammer markedet, vil jeg have, at det skal være en wov-oplevelse for brugerne," siger Thorsten Heins til The Verge. 

Se interviewet her:

Se demonstration af Blackberry 10

Læs også:

Her er de største udfordringer for ny Blackberry-boss

Falder bagud: Så dårligt går det for Nokias smartphones




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere