Dansk teleselskab tvinges til at blokere for spil-site

Et af landets teleselskaber tvinges til at lege politibetjent over for en række ulovlige spilhjemmesider. Andre teleselskaber opfordres til at følge trop.

Artikel top billede

Læs også:
Skal Danmark klippe forbindelsen til ulovlige sites?

Teleselskaber klar til at spærre for pirat-tjenester

Spillelystne danskere med hang til ulovlige udenlandske hjemmesider som eksempelvis www.titancasino.com må snart se sig om efter nye legepladser.

Fogedretten på Frederiksberg har nemlig tvunget teleselskabet 3 til at blokere for otte spilhjemmesider. Kendelsen kommer i kølvandet på, at 3 tilbage i oktober modtog en henstilling fra spillemyndighederne om at spærre for siderne.

Hos 3 fortæller kommunikationschef Stine Green Paulsen, at selskabet har fået 14 dage til at lukke for siderne. De bliver lukket ned i næste uge.

Det drejer sig om følgende sider: www.delrio-casino.com, deuropacasino.com, wwwtitancasino.com, www.titancasino.dk, www.alljackpotscasino.com, www.allslotscasino.com, www.1bet2bet.com, www.megamoneygames.com.

Ingen af siderne har tilladelse til at udbyde spil i Danmark.

Skifte til medgørligt spor

Telebranchen har i årevis været modstander af at agere internet-politi, men i sommer valgte branchen alligevel at skifte over i et lidt mere medgørligt spor.

I en ny aftale gav telebranchen nemlig håndslag på at følge efter i fælles trop, hvis der først foreligger en fogedkendelse mod et enkelt teleselskab.

Det bliver også tilfældet denne gang.

Ifølge direktør Jakob Willer fra Telekommunikationsindustrien vil brancheforeningen nu opfordre de andre teleselskaber til at følge trop.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S