Artikel top billede

Denne software kan blive en vild guldgrube for Microsoft

Men det haster for selskabet, hvis gevinsten skal høstes. Se her hvorfor.

Computerworld News Service: Microsoft vil tjene styrtende på Office til iOS og Android, men det er ifølge analytiker fra IDC nødt til at ske snart.

"Den dag, Microsoft lancerer Office til iOS og Android, vil selskabet have en regulær pengemaskine," mener Bob O'Donnell fra analysefirmaet IDC.

"Men hvis der går for lang tid, er der risiko for, at folk begynder at finde alternativer eller andre løsninger."

Office Mobile

Der har i årevis været snak om, at Microsoft arbejder på at udvikle native apps til Apples mobilstyresystem, iOS, der blandt andet bruges på iPad, og Googles mobilstyresystem, Android, der bruges af Samsung og de fleste andre tabletproducenter.

Rygterne nåede nye højder i november, da The Verge rapporterede, at Microsoft ville lancere udgaver af Word, Excel and PowerPoint til iOS sidst i februar eller først i marts 2013, efterfulgt af udgaver til Android i maj.

Disse mobil-apps vil ifølge The Verge blive lanceret under navnet Office Mobile, blive gratis tilgængelige fra Apples App Store og Google Play men vil kun gøre det muligt for brugerne at læse dokumenter.

For at få mulighed for at redigere dokumenter og adgang til andre funktioner såsom at udskrive er man ifølge The Verge nødt til at tilknytte Office Mobile til et abonnement på Office 365.

Der kommer efter planen nye abonnementer til Office 365 samtidig med lanceringen af Office 2013, hvilket eventuelt sker allerede i denne uge.

Snart for sent

Men hvis Microsoft ikke lancerer Office til iOS og Android snart, så bliver det for sent, hævder O'Donnell.

"Der er allerede mindre og mindre fokus på 10 tommer tablets," påpeger O'Donnell.

"Vi vurderer, at 10 tommers tablets toppede i 2012. Og Office vil være meget mindre relevant på syv tommer tablets. Så hvis Microsoft ikke rykker snart, så risikerer selskabet at forpasse denne gyldne mulighed."

Kan koste denne Winndows-udgave livet

Tidligere denne måned lød prognosen fra NPD DisplaySearch, at tablets med skærme på syv og otte tommer vil udgøre 45 procent af alle solgte tablets i 2013 og dermed overhale kategorien af tablets med skærme på 9,7 tommer, der domineres af iPad.

Den kategori vil ifølge denne prognose kun udgøre 17 procent af det samlede salg af tablets i år.

O'Donnell mener, at tablets med skærme på cirka 10 tommer - såsom iPad - er passende som platform for kontorprogrammer, hvilket mindre tablets med skærme på syv tommer såsom Apples iPad mini, Googles Nexus og Samsungs Galaxy Tab 2 ikke er.

Selvom IDC forventer, at Office vil blive lanceret til iOS og Android i år, så er det ifølge O'Donnell ikke nogen nem beslutning for Microsoft.

Der er nemlig en hage.

Kan aflive Windows RT

"Jeg tror, det vil gøre det af med Windows RT," fortæller O'Donnell.

Windows RT er den særlige udgave af Windows 8 målrettet tablets med ARM-processorer.

En af de største fordele ved Windows RT er, at det indeholder en barberet udgave af Office ved navn Office Home & Student RT.

Mere end noget andet vil denne beslutning angående Office til iOS og Android afsløre Microsofts langsigtede strategi, vurderer O'Donnell, som godt ved, hvad han ville gøre, hvis det var op til ham.

"Microsoft er nødt til at beslutte, hvad der er vigtigst: Office eller Windows," siger han.

"Kampen om styresystemet er langt sværere for Microsoft at kæmpe end kampen om kontorprogrammerne, så hvis jeg var Steve Ballmer, ville jeg satse mere på Office."

Analysefirmaet Forrester estimerer, at Microsofts monopol i markedet for styresystemer - med en andel på 95 procent så sent som i 2008 - er forsvundet, efter salget af smartphones og tablets er eksploderet, og selskabets andel i markedet for styresystemer var på et tidspunkt i 2012 helt nede på 35 procent.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere