Artikel top billede

Så meget har politiets lognings-system kostet

Se hvor meget politiets it-system Raven har kostet i etableringsomkostninger.

Politiet har betalt 8.708.000 danske skattekroner for sit it-system, Raven, der blandt andet bruges til at behandle det sessions-data, der registreres om danskernes internetadfærd.

Men omkostningerne er i virkeligheden større.

"Hertil kommer udgifter til efterfølgende tilpasning, løbende support og etablering af en frontend, ligesom der internt i Rigspolitiet er afholdt udgifter til løn for en række medarbejdere." fortæller Rigspolitiet i et skriftligt svar til Computerworld.

Det viser oplysninger, som Computerworld har indhentet via aktindsigt hos Rigspolitiet.

Leverandøren er endnu ukendt.

Rigspolitiet: Arbejdet er vanskeligt
Det er tidligere beskrevet, at politiet har haft mere end svært ved at udnytte Raven-systemet ordentligt, fordi teleselskaberne ikke leverer danskernes sessions-logs i et ensartet format.

Teleoperatørerne kan derved aflevere logningsdata, præcis som det passer dem.

"Overordnet set, så gør det arbejdet mere vanskeligt," erkendte Karsten Brinkmann Pedersen, der er sektionsleder ved Rigspolitiets Telecenter tilbage i februar.

Computerworld følger op på sagen, og har søgt aktindsigt i udgifterne for tilpasning, løbende support, etablering af frontend og de interne omkostninger i Rigspolitiet.

Læs også:

Kaos hos politiet: Overvågningsdata roder rundt

Live-data: Så massivt overvåges danskerne netop nu

Se hvor meget du overvåges af din internetudbyder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere