Artikel top billede

Telmore erkender: Derfor har vi brudt loven

Telmore erkender, at selskabet ikke har fulgt den lovgivning, der fastsætter, hvor længe kundernes opkaldshistorik må opbevares. Se hvad der er gået galt.

Televirksomheden Telmore erkender, at selskabet har overtrådt den lovgivning, der fastsætter, hvor længe kundernes opkaldshistorik må opbevares.

Det sker, efter Computerworld kan fortælle, at selskabet opbevarer data længere, end loven tillader. Det kan du læse mere om her.

"Vi har altid til hensigt at følge gældende retningslinjer, men det har vi desværre ikke gjort i dette tilfælde. Det skal vi naturligvis beklage," erkender Dorte Tandrup Eilsø, der er marketingchef hos Telmore.

Selskabet fortæller, at kundernes opkaldshistorik er blevet opbevaret siden selskabets oprettelse i år 2000.

Dermed har selskabet brudt lovgivningen ved at overtræde § 23 i udbrudsbekendtgørelsen og bogføringslovgivningens § 10, der fastsætter, at opkaldshistorikken skal slettes efter fem år.

Men ifølge Erhvervsstyrelsen, der er tilsynsførende myndighed på området, får det ingen konsekvenser.

Telmore vil slette data hurtigst muligt

Virksomheden vil nu hurtigst muligt sørge for at slette store mængder opkaldshistorik.

"Vi retter ind så hurtigt, det er muligt, og det er muligt at få gjort relativt hurtigt," fortæller Dorte Tandrup Eilsø.

Ifølge virksomheden, vil alt opkaldshistorik, der er ældre end tre år, blive slettet.

"Processen er allerede startet, men jeg kan ikke sætte eksakt tid på lige nu. Vi skal være sikre på, at der ikke går noget galt i systemerne, når vi gør det," siger Dorte Tandrup Eilsø og forsætter:

"Her kigger på udbudsbekendtgørelsen, der bestemmer, at data skal slettes efter maksimalt tre år på grund af forældelses frist. Det er disse retningslinjer, vi nu vil følge." fortæller Dorte Tandrup Eilsø.

Telmore: Derfor gemte vi opkaldshistorikken for længe

Ifølge Telmore er den ulovlige datalagring foregået for at hjælpe kunderne.

"Hensigten med at gemme data har udelukkende været til at hjælpe kunderne med at få et overblik over deres forbrugshistorik på telmore.dk. Så det har været med kunden for øje, at vi har opbevaret det her," siger Dorte Tandrup Eilsø og fortsætter:

"Vi har ikke noget andet formål med at opbevare opkaldshistorikken."

Så Telmore bruger ikke data til andre formål?

"Nej. Det har simpelthen kun været et ønske om at kunne stille forbrugshistorikken til rådighed for kunderne," afslutter Dorte Tandrup Eilsø.

Erhvervsstyrelsen: Det får ingen konsekvenser
Selvom Telmore har brudt lovgivningen, så får det ikke nogen konsekvenser for virksomheden.

"Hvis vi bliver gjort opmærksom på, at et selskabet gemmer data for længe, vil vi føre et tilsyn, hvor reglerne indskærpes over for virksomheden," fortæller Tore Kjelstrup Christensen, der er specialkonsulent hos Erhvervsstyrelsen, der er tilsynsførende virksomhed på området.

Men Erhvervsstyrelsen har dog mulighed for at gribe ind, hvis ikke selskaberne indordner sig efter reglerne.

"Hvis ikke selskabet indordner sig, så vil vi kunne give dem bøder, indtil virksomheden har indordnet sig," afslutter Tore Kjelstrup Christensen.

 

Dansk telefirma bryder loven: Opbevarer dine data for længe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere