KMD's nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an

Interview: KMD's nye bestyrelsesformand har en plan for sit arbejde med KMD. Se her, hvor top-profilen Leo Apotheker vil sætte ind.

Artikel top billede

Interview: Det kom som noget af en overraskelse, da KMD i 2012 meddelte, at tyskeren Leo Apotheker indtrådte som ny bestyrelsesformand for det danske selskab.

Ganske vist er KMD et stort selskab i den danske it-andedam. Men Leo Apotheker har haft sin daglige gang i den absolut øverste liga i den globale it-branche, hvor han har hørt til blandt verdens måske 20 mest magtfulde topchefer.

Tidligere administrerende direktør for både SAP og HP - sidstnævnte ganske vist i blot 11 ret kaotiske måneder, indtil fyresedlen kom. Det kan du læse mere om her.

Nu har kapitalfonden Advent International indsat ham som formand for KMD, efter fonden i efteråret 2012 købte KMD af den hidtidige ejer, kapitalfonden EQT. Det kan du læse mere om her.

Hvad bliver opgaven så?

Leo Apotheker kommer således med et brus fra den store verden. Men hans opgave som bestyrelsesformand vil være tilbagetrukket, fortæller han, da Computerworld møder ham og KMD's topchef, Lars Monrad-Gylling.

"Lars [Monrad-Gylling. red] og hans folk står i spidsen for dette selskab. Jeg er her alene for at tilbyde rådgivning og støtte," siger en afdæmpet Leo Apotheker til Computerworld.

"Bestyrelsens opgave er at formulere strategi og retning og dernæst understøtte, at strategien bliver fulgt. Men når alt kommer til alt, så er det den daglige ledelse, der kører selskabet," siger han.

Leo Apotheker understreger dog, at det er essentielt for ham, at den vedtagne strategi bliver fulgt.

"Strategier, der ikke bliver arbejdet efter, er jo bare luftspejlninger. Og en god strategi kan koges ned til en enkelt side. Det er en dårlig strategi, hvis den kræver en masse forklaring," siger han.

I Danmark hver fjerde uge

Leo Apotheker har siden købet deltaget i bestyrelsesmøderne i Danmark cirka hver fjerde uge og har sideløbende været jævnligt i kontakt med direktør Lars Monrad-Gylling.

Hos KMD ser man ikke nogen tegn på, at det nylige ejerskifte kommer til at føre til de store strategi-ændringer.

Det skyldes, at både den gamle og den nye ejer er en kapitalfond.

Og kapitalfondene arbejder trods alt nogenlunde ens og har nogenlunde ens forretningsmodeller: Køb en virksomhed, gør den fed hurtigst muligt og sælg den med gevinst.

Sådan skal KMD blive skarpere, hurtigere, bedre

Sammen med Leo Apotheker har KMD netop formuleret sin nye strategi, som du kan læse mere om her.

Strategien hedder 'KMD 2017.'

Leo Apotheker, kapitalfonde er jo oftest inde som ejere i en kortere årrække. Bliver 2017 året, hvor Advent International trækker sig ud af KMD igen?"

"Ikke nødvendigvis. Advent er jo en aktiv investor, der udvikler investeringerne, og det bygger vi vores arbejde på. Vi har stor interesse i, at strategien bliver fulgt og målene nået., og 2017 er året, hvor vi tror, at hele den nye strategi er blevet gennemført. Dernæst får vi at se," siger han.

Som kapitalfond vil Advent arbejde efter at trimme KMD. Hvordan mener du, at det skal foregå?

"Vi er nødt til at blive bedre dag for dag. Vi vil køre lean-projekter og meget andet, men overordnet mener vi, at det er grundlæggende for ethvert selskab altid at gøre alt, hvad det kan, for at være så effektivt som muligt," siger han.

Leo Apotheker peger på, at netop denne indstilling er grundlaget for, at et hvert selskab er konkurrencedygtigt til hver en tid. Det er derfor ikke noget, der alene gælder KMD.

"Man skal hele tiden arbejde på at blive skarpere og gøre de nødvendige ting og udnytte alle de nye teknologier og muligheder. Lære af sine fejl og kapitalisere på det," siger han.

De borgernære services

Med den nye strategi vil KMD ikke mindst sigte efter at udbygge det område, som selskabet kalder 'borgernære services,' der kommer til at rumme det, som KMD kalder 'digitaliseringen af den største part af den offentlige sektor.'

Det er en satsning, som vil kræve skarp fokus på ressource-forbruget i hele selskabet.

"Vi kigger hele tiden på allokation af ressourcer, for denne type satsninger bliver ikke skabt ud af ingenting. Det vil kræve, at vi i resten af huset er mere lean, mere effektiv og slankere. Så vi arbejder med muligheden for at frigøre ressourcer, som vi kan investere i nye områder," siger Leo Apotheker.

Internationalt potentiale

Det nye satsningområde ser Leo Apotheker store perspektiver i - ikke mindst i udlandet, som han er overbevist om inden for en årrække for alvor vil bevæge sig i denne retning.

"Vi ser logikken i mange lande," siger han.

"Mange steder har man automatiseret en masse back office-funktioner, fordi man har haft fokus på netop automatisering. Men sådan er det ikke længere," siger bestyrelsesformanden.

Han peger på, at udviklingen nu i stedet sigter mod at effektivisere ved at kombinere applikationerne på den bedst mulige måde - at 'skabe helt nye forbindelser mellem den enkelte borger og det offentlige,' som han siger.

Som eksempel nævner han ældresektoren, hvor der i dag anvendes et væld af forskellige it-løsninger og applikationer.

"Her kunne man for eksempel kigge på, hvordan man udnytter de digitale muligheder bedre. Man kunne for se, om man kunne indrette sig bedre efter viden om, hvem der besøger den ældre person hvornår og hvor tit. I dag er reglerne ens for alle. Men det giver ingen mening, når vi ved, at folk har forskellige behov," siger han.

Læs også:

KMD solgt: Her er den nye ejer.

KMD's nye top-duo: Her satser vi på enorm vækst i de kommende år.

Verdensberømt tidligere HP-topchef ny formand for KMD.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Jyske Bank

    AI-udvikler

    Midtjylland

    Erhvervsakademi København

    Eksterne lektorer inden for IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Fælles AI

    AI Lead

    Fyn

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S