Artikel top billede

Populær Google-tjeneste lukker: Her er alternativerne

Google Reader lukker på mandag. Sådan gør du, hvis du vil fortsætte med at modtage nyheder via RSS.

Alternativerne til Google Reader

På mandag lukker Google sin populære tjeneste, Google Reader.

Mange af vores læsere kommer netop til os via RSS-læsere som Google Reader og iGoogle - der også får dødsstødet senere i år.

Her er en guide til at finde og tilføje RSS-feeds fra de forskellige emner på Computerworld.

Men først finder du en liste med en række alternative webbaserede RSS-læsere, så du altid har adgang til dine nyheder - selv om Google Reader lukker.

Feedly
Feedly er i øjeblikket en af de mest oplagte arvtagere til Google Reader og et godt bud på en nutidig version af en nyheds-læser.

For eksempel findes et Feedly browserplugin, der giver dit RSS-feed et magasin-lignende layout.

Men ud over at fungere som et browser-plugin findes Feedly også som app til flere platforme - både iOS og Android - og så er tjenesten åben for forskellige integrationer. For eksempel IFTTT.

Digg Reader
Digg var en populær social nyheds-tjeneste i dotcom-dagene, men har mistet sin indflydelse.

De nuværende ejere har forsøgt at genvinde lidt popularitet ved at lave Digg Reader, som netop i disse dage er begyndt at lukke brugere ind.

Wired har den interessante historie om, hvordan det lykkedes at lave tjenesten på kort tid ved at inddrage kommende brugere.

AOL Reader

En anden gigant i it-verdenen anno 2000 er AOL.

American Online byder også ind med et alternativ til Google Reader. som slet og ret hedder AOL Reader.

Den er enkel og fungerer godt på mange forskellige platforme.

The Old Reader

The Old Reader er lavet af nostalgikere, der savnede det oprindelige udseende af Google Reader.

Brugerfladen er næsten identisk med den, Google Reader brugte i de første år.

Hos The Old Reader kan du importere dine RSS-feeds fra Google Reader og fortsætte med at læse dem i en retro-udgave, selv efter at den oprindelige Google Reader er afgået ved døden.

Tjenesten har fået mange nye brugere og kæmper til tider med lidt nedetid.

BlogLovin

BlogLovin bruges primært at folk, der følger mode- og andre livsstilsblogs, men den webbaserede tjeneste kan i lige så høj grad bruges til at overvåge alle andre sider via RSS.

Hootesuite Syndicator

Hootesuite Syndicator er en af de seneste bud på en ny RSS-læser.

Men en egentlig fuldblods RSS-læser er det ikke. Hootesuite laver i forvejen en social medie platform, hvor man kan samle sin konti fra for eksempel LinkedIn, Facebook og Twitter.

I fremtiden kan man også trække sine rss-feeds ind i tjenesten. Funktionen virker dog for tiden kun via en extension i Chrome.

Newsblur

Newsblur er en opensource RSS-tjeneste i stil med Google Reader, og folkene bag tjenesten lover, at de nu vil tilføje ekstra servere til deres tjeneste, så de kan håndtere den forventede tilstrømning af tidligere Google Reader-brugere.

Her tilføjer du vores nyheder via RSS

Når først du har valgt din foretrukne nyhedslæser, er det supersimpelt at tilføje vores og andres nyheder.

Hvis du vil have den fulde liste med alle nyheder fra Computerworld, skal du blot kopiere følgende link og sætte det ind i læserens boks for nye url'er: https://www.computerworld.dk/rss/all. Se eksempel i boksen til højre.

Hvis du i stedet hellere vil følge vores enkelte faneblade, kan du tilføje følgende:

CIO - https://www.computerworld.dk/cio/rss

Channelworld - https://www.computerworld.dk/channel/rss

ComON/PC World - https://www.computerworld.dk/comon/rss

Du kan også følge helt specifikke emner fra Computerworld. Hvis du for eksempel vil holde dig opdateret på de seneste nyheder om Linux eller sikkerhed skal du finde emnerne her.

Du kan selvfølgelig også stadig modtage vores artikler via nyhedsbreve. Se valgmulighederne blandt nyhedsbrevene her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere