Artikel top billede

Så længe går der før du (måske) slipper for NemID-papkortet

Selvom vi snart stopper med at modtage papirbreve fra det offentlige, er der én levering, der nok skal finde frem til din brevsprække i de kommende år: NemID-papkortet.

Det lille, grå papkort, som de fleste danskere kender som NemID, er en sejlivet fætter.

For Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen fortæller til Computerworld, at der foreløbigt ikke er nogen konkrete planer om at erstatte papkortet til fordel for andre løsninger.

"Vi har ingen planer om at udfase papkortet, men der er ingen tvivl om, at i næste generation vil vi kigge på andre måder at gøre tingene på af hensyn til convenience og sikkerhed," forklarer Lars Frelle-Petersen.

"Men hvis vi i dag skal ændre på papkort-løsningen, vil det være en ret stor omstilling - også i forhold til den kontrakt, som vi har med NemID-leverandøren. Så af hensyn til skatteydernes penge vil vi gerne vente med den omstilling, til vi skal ud i et nyt udbud og en ny kontrakt," fortsætter han.

Kontrakten løber i flere år

Kontrakten med NemID-leverandøren, det Nets-ejede selskab DanID, blev påbegyndt i 2008 og løber frem til 2015 med mulighed for yderligere to års forlængelse.

Derfor vil papkortet altså næppe forsvinde inden 2017.

Dermed er det også en sandhed med modifikationer, når det offentlige fortæller danskerne, at det er slut med papirbreve fra det offentlige.

For på grund af papkortets sejhed vil nye NemID-nøgler også fremover blive sendt til en fysisk postkasse hos både virksomheder og borgere - som ellers vil stoppe med at modtage papirbreve fra det offentlige i henholdsvis november 2013 og november 2014.

Sammen med udstedelsen af NemID-papkortet følger også et særskilt brev med en pinkode til at aktivere NemID. Digitaliseringsstyrelsen forventer dog, at denne pinkode senere på året kan sendes som en sms.

Ustabile token-løsninger

Lars Frelle-Petersen erkender, at der har været stor utilfredshed med selve papkortet, og at der derfor også i årenes løb har været mange alternative løsninger på bordet - blandt andet andet de nuværende token-løsninger.

Men oven på flere problemer med disse token-løsninger ser Lars Frelle-Petersen ikke tokens som de vises sten. 

"Problemet med token-løsningerne er, at de både er ustabile og bliver væk, så der vil være nogle alternative omkostninger, som vi også skal tage højde for," siger han.

Handicap-løsning kan vise vejen 
Uden at blive for konkret påpeger Lars Frelle-Petersen, at Digitaliseringsstyrelsen allerede nu har flere ideer i støbeskeen til den næste generation af NemID, når den nuværende leverandørkontrakt udløber om mellem to til fire år.

"Der er jo sket en revolution inden for mobiltelefoni, og det er klart, at vi skal have kigget på, hvilken type løsning vi kan få produceret. Vi laver allerede i dag løsninger på mobilen til syns- og hørehæmmede, men det er endnu ikke blevet rullet ud til alle," siger Lars Frelle-Petersen.

"Inden for en overskuelig fremtid skal vi i hvert fald nok have gjort noget andet, selv om vi på den korte bane er bundet af en kontrakt," runder han af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere