Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD køber højtråbende ærkerival - har tidligere kritiseret KMD voldsomt

KMD køber dansk konkurrent, der tidligere i den grad har været ude med riven efter KMD.

På KMD-topchef Lars Monrad-Gyllings 50 års fødselsdag gav Medialogics direktør Kate Turch en gave, der vakte nogen opsigt, fordi den drillede KMD med sine lukkede snitflader til andre it-systemer.

Men nu har it-giganten opkøbt Medialogic, meddeles det i en pressemeddelelse.

Medialogic leverer it-systemer til landets jobcentre, og KMD har altså kunnet se en fordel i at slå sig sammen på området.

Købssummen fremgår ikke af meddelelsen.

Medialogic opgiver ikke omsætningstal, men havde i 2012 en bruttofortjeneste på 41,4 millioner kroner og 57 ansatte.

Selskabets størrelse i forhold til KMDs milliardomsætning og over 3.000 ansatte har dog ikke holdt direktør Kate Turch tilbage i pressen, når man mente, at den store rival opførte sig forkert.

Computerworld beskrev således nogle grove beskyldninger fra Medialogic imod KMDs konsulenter.

Fra KMD-kritik til KMD-opkøb

Her handlede sagen om det, som Medialogic mente, var urent trav i forhold til udbud på ordrer, som Medialogic altså kæmpede med KMD om.

Faktisk lå beskyldningerne på forsiden af Medialogics hjemmeside under overskriften "KMD- Kan man det?".

I dag hedder hovedhistorien "Medialogic solgt til KMD", hvor man kan se et billede af Lars Monrad-Gylling sammen med Kate Turch.

Kate Turch fortsætter i øvrigt som direktør i datterselskabet, fremgår det af pressemeddelelsen, som dog ikke kommer ind på, hvad hun har tænkt sig at give til sin nye chef til dennes næste runde fødselsdag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere