Artikel top billede

Ny Surface er udsolgt inden lanceringen - næsten da

Skuffende salg betød, at Microsoft brændte inde med et stort antal af den første version af tablet-pc'en Surface. Nu melder it-giganten om "næsten udsolgt" af den kommende Surface 2.

Hvem skulle nu have troet det?

Her få uger før Microsoft frigiver sin nye og forbedrede udgave af tablet-pc'en Surface, advarer selskabet nu om "begrænset tilgængelighed" af de nye Surface-modeller.

Efter planen frigiver Microsoft Surface 2 den 22. oktober - henholdsvis i en 64 GB-model af Surface, plus en 256 GB og en 512 GB model af Surface 2 Pro.

Men ifølge Microsofts amerikanske chef for Surface-salget Brian Hall er de nye modeller af Surface 2 "tæt på at være udsolgt" i Microsoft egen online-butik. Det skriver amerikanske CRN.

I et blog-indlæg skriver Brian Hall, at man hos Microsoft er "ret glad" for situationen, Han oplyser dog ikke, om den påståede mangel på nye Surface-tablets skyldes øget efterspørgsel fra kunderne, eller om der er produceret færre enheder end af forgængeren.

I sit seneste kvartalsregnskab fra juli måtte Microsoft nedskrive lagerværdien af de første Surface-modeller med mere end fem milliarder kroner.

Surface 2 kommer på hylderne i Microsofts amerikanske retailbutikker samtidig med lanceringen i Danmark. Ligesom i USA har Microsoft herhjemme valgt at fastholde en salgsmodel, hvor Surface kun bliver tilgængelig via de største retailkæder samt gennem de to store forhandlere Dustin og Atea. Det har ført til kritik fra mindre it-forhandlere.

Samtidig kritiseres Surface-tabletten for at mangle en række af de applikationer og services, som er tilgængelige i de konkurrerende mobility-universer fra Apple og Android.

Pt. er omkring 100.000 apps tilgængelige i Surface-optimerede versioner, men Microsoft arbejder hårdt for at lokke udviklere til at kaste sig over udvikling af apps til Microsofts tablets.

Læs også:

Her er dommen over Microsofts nye Surface-modeller

Analytiker: Microsoft skyder sig selv i foden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere