Artikel top billede

Dansk direktør: Derfor er vi nødt til at fyre syv procent af vores folk

Interview: Administrerende Fujitsu-direktør Peter Krogsgaard fyrer syv procent af de ansatte i sin virksomhed. Se her hvorfor det er nødvendigt.

Interview: Den danske it-kæmpe Fujitsu fyrede torsdag syv procent af sin samlede medarbejderstab på i alt omkring 300 mand, hvilket du kan læse mere om her.

"Det er en ærgerlig dag, og det er jo ikke en beslutning, som jeg tager let, men vi er nødt til at right size virksomheden. Det er rettidig omhu i et presset marked," siger administrerende direktør Peter Krogsgaard til Computerworld.

Fyringerne rammer ifølge ham bredt i organisationen - men med det snit, at virksomheden ifølge ham 'gør mere' de steder, hvor forretningen lykkes mindst godt.

"Vi går ind og foretager disse tilpasninger for at være sikker på at kunne levere i et meget konkurrencepræget marked. Vi vinder gode andele på bestemte områder, mens det på andre områder ser presset ud," siger han.

Store forandringer på markedet

Peter Krogsgaard peger på, at it-markedet for tiden er præget af meget kraftige og hurtige omvæltninger.

"Vi er i en branche i evig forandring, og forandringerne sker for tiden hurtigere og er meget større end nogensinde før. Dynamikken er ændret. Forandringshastigheden er større," siger han.

Det betyder ifølge ham, at Fujitsu opfører sig mere agilt end tidligere, når det gælder skalering og tilpasning af organisationen.

Det vil sige, at virksomheden er hurtigere til at fyre folk end tidligere.

"Men omvendt er vi også meget hurtigere til at tage nye folk ombord, når det situationen igen ændrer sig," siger Peter Krogsgaard.

Underskud sidste år

Fujitsu kom sidste år ud med et underskud på 9,3 millioner kroner før skat.

Det udsprang dels af investeringer i datacentre, dels i udflytning af en række opgaver til Rusland, hvilket du kan læse mere om her.

Dette underskud har dog intet at gøre med den nuværende situation, fortæller Peter Krogsgaard.

Kunder skubber investeringerne igen og igen

I stedet skyldes den nuværende situation, at pengene sidder bedre fast i lommerne på kunderne end forventet.

"På bestemte områder er der gode kunder, der gerne vil ind hos os, men andre steder oplever vi, at beslutningen om at investere hele tiden bliver skubbet en måned eller et kvartal," siger Peter Krogsgaard.

"Og når indtægterne skubber sig, må vi rette på vores omkostninger og tilpasse organisationen," siger han.

Pres på marginer

Direktøren fortæller, at Fujitsu for tiden oplever pres på marginerne, når selskabet gentegner kontrakter.

"Med nogle kontrakter oplever vi, at vores kunder er pressede. Og så bliver vi det per definition også, og det betyder, at vores cost skal være lavere. Det handler jo om at finde det snit, hvor vi effektiviserer hurtigere end prisen falder. Så vi optimerer hele tiden," siger han.

Hvordan er du lige landet på 21 stillinger?

"Det er på baggrund af en intern proces, som jeg egentlig ikke vil dele med en masse andre. Men vi kigger jo på forretningsområder og på, hvordan vi kan optimere og bruge ressourcerne på en anden måde."

Peter Krogsgaard fortæller, at han er fortrøstningsfuld, når det gælder resultatet for 2013.

"Vi oplyser ikke om resultatet i årets løb, men jeg synes, at det ser fornuftigt ud, og vi vinder gode andele på visse områder," siger han.

Læs også: Dansk it-kæmpe fyrer syv procent af medarbejderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere