Sådan vil danske telefirmaer forbedre din mobil-dækning

Alt for mange steder halter det med mobildækningen indendørs. Se her, hvad de fire store danske teleselskaber har tænkt sig at gøre ved problemet.

Artikel top billede

I mange bygninger har mobilsignalerne det svært. Enten er der slet intet signal, ellers også er det signal, der er, ikke noget, det er værd at ringe hjem om. 

Erhvervs- og Vækstministeriet har bedt mobilselskaberne redegøre for deres planer for udbud og installation af femtoceller og minibasestationer, der er nogle af de løsninger, der kan løse problemet med manglende indendørs mobildækning.

Redegørelserne fra TDC, Telia, Telenor og 3 finder man på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

"Mobilselskaberne tilkendegiver, at de er opmærksomme på udfordringen med at give deres kunder god indendørsdækning, men de anvender forskellig tilgang til at løse udfordringen," skriver styrelsen.

TDC på vej med femtoceller

TDC oplyser til Erhvervsstyrelsen, at selskabet har kørt pilottest af femtoceller og forventer at lancere produktet for visse kundesegmenter inden udgangen af 2013, mens en større produktlancering vil ske i 2014.

"Efter TDC's vurdering bliver femtoceller et værdifuldt supplement til indendørsdækningen for både mobiltale og mobilt bredbånd."

En femtocelle er en lille boks i stil med en Wi-Fi-router, der placeres indendørs.

Den er koblet til en bredbåndsforbindelse og kan således modtage signalet fra en mobiltelefon eller en 3G/4G-dongle og sende det videre ud til operatørens netværk via bredbåndsforbindelsen.

Det siger de andre selskaber

Telenor oplyser, at man mener, problemerne bedst løses på anden måde end ved anvendelse af femtoceller.

Telenor forventer at sammenlægning af mobilnettet med Telias net medfører en stigning i selskabets indendørsdækning fra 38 procent i begyndelse af 2013 til 73 procent i midten af 2014.

Desuden skriver Erhvervsstyrelsen:

"Efter 2014 vil Telenor forbedre indendørsdækningen gennem etablering af nye mastepositioner og ved at anvende 800 MHz og 900 MHz frekvenser med forholdsvis stor rækkevidde."

"På steder, hvor udbygning af nettet ikke kan skabe bedre indendørsdækning, vil Telenor dog undersøge muligheden for at etablere såkaldte ‘small cell-løsninger'."

Det samme er strategien hos Telia, der "primært ønsker at forbedre dækningen gennem udbygning af nettet."

Som Erhvervsstyrelsen dog også skriver, tilbyder Telia allerede i dag "i specielt udvalgte situationer femtoceller til selskabets erhvervskunder, og man vil undersøge muligheden for at gøre det samme i forhold til privatkunder."

Tekniske udfordringer med femtoceller

Også teleselskabet 3 har gjort sig tanker om, hvordan man kan opnå en bedre indendørs mobildækning. 

"Hi3G ønsker at løse de dækningsmæssige udfordringer med nye antennepositioner, anvendelse af 900 MHz frekvenser samt repeatere som tilbud til virksomheder," skriver Erhvervsstyrelsen.

Både Telia og 3 peger på tekniske udfordringer ved anvendelse af femtoceller - blandt andet at den skal forbindes til en internetforbindelse, og at risikoen for interferens øges.

"Endvidere er det Hi3G's opfattelse, at en eventuel favorisering af femtoceller vil kunne skade konkurrencen over for Hi3G, der alene tilbyder mobilt bredbånd og ikke fastnet."

Stadig flere køber femtoceller

Antallet af installerede femtoceller i virksomhederne på globalt plan steg med 70 procent fra 2012 til 2013, vurderer analysefirmaet ABI Research.

Frem mod år 2018 vil antallet af femtoceller, der sendes afsted fra fabrikkerne, blive tidoblet til ialt 37 millioner på globalt plan i 2018. ABI Research skriver blandt andet:

"Virksomheder går væk fra de traditionelle arbejdsmiljøer og engagerer sig mere i teknologier og kommunikationstrends for at øge effektiviteten. Femtoceller kan opfylde grundlæggende krav til tale og tilbyde andre former for services, der skræddersyes til at passe til forskellige virksomheds-størrelser og forretninger, eksempelvis unified communications og mobile services."

Læs også:

Sådan får du bedre mobildækning på dit kontor

Sms'en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere

Helt vildt: Så meget mobil-data bruger danskerne

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S