Artikel top billede

KMD-system forsinker kommunalvalget i København

Et systemnedbrud har betydet kø-dannelse ved valgsted i København. Læs her, hvad leverandøren KMD mener om den sag.

Flere steder i København er der problemer med de digitale valglister i forbindelse med kommunal- og regionsvalget.

Det fortæller en række kilder til Computerworld, efter at de har oplevet bøvl på valgsteder på Østerbro og på Islands Brygge i hovedstaden, inden de kunne sætte deres kryds.

"Vi fik først at vide, at der ville gå ti minutter. Derefter fik vi beskeden, at der ville gå en halv time til tre kvarter," fortæller en vælger på Islands Brygge til Computerworld.

Også kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten Jesper Tidemann kan via Twitter rapportere om elektroniske problemer, inden han kunne sætte sit kryds.

"Lang kø ved valgstedet Islands Brygge. Det elektroniske system virker ikke. Folk forlader den lange kø i fortvivlelse," skriver Jesper Tidemann på Twitter

Ifølge Københavns Borgerservice er der indtil videre rapporteret om problemer med de digitale valglister to steder i hovedstaden.

Ingen problemer i supporten

Hos KMD, der er leverandør af de digitale valglister, har den 60 mand store support i skrivende stund ikke fået rapporteret om problemer med valglisterne, en god time efter at valget gik i gang klokken ni i formiddags.

"Vi kan dog ikke udelukke, at der har været opstartsvanskeligheder nogle steder. Det er selvfølgelig ærgerligt, men proceduren er bare, at valgstederne overgår til papir," forklarer KMD's pressechef Christoffer Hellmann til Computerworld.

De digitale valglister blev introduceret ved kommunalvalget i 2005, og indførelsen har betydet, at vælgerne ikke længere skal gå hen til et fast valgbord.

I stedet kan vælgerne selv vælge valgbord, da ens navn ikke længere er kædet til et fast valgbord, men derimod blot tilknyttet valgstedet.

Skulle være hurtigere

Denne arbejdsgang skal alt andet lige mindske kø-dannelsen og sikre et hurtigere valg. 

KMD har ved andre valg også oplevet problemer med de digitale valglister, og systemerne er derfor op til dette kommunalvalg blevet trimmet, så der ikke skulle opstå problemer igen.

Omkring to tredjedele af kommunerne har indkøbt digitale valglister hos KMD til kommunalvalget 2013.

Opdateret klokken 11:48: Flere medier som DR.dkEkstra Bladet og Politiken rapporterer også om problemer med de digitale valglister i Køge og ved Sengeløse ved Høje Taastrup på Sjælland. Indenrigsministeriet fortæller samtidig til Ekstra Bladet, at problemerne skulle være løst omkring klokken 11.30.  

Læs også: 
Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere