Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Når du om to ugers tid skal ned til den lokale skoles gymnastiksal eller på dit rådhus for at sætte dit kryds til kommunalvalget, har der i ugerne forinden været heftig aktivitet hos it-leverandøren KMD.

For det er igennem det tidligere kommune-ejet it-selskab, at valgkort og det endelige valgresultat bliver sendt ud til den danske befolkning.

Få uger før krydset skal sættes, er der ifølge Steen Østergaard, med ansvar for valgsystemerne hos KMD, spænding og tænding på, selvom it-giganten har stået for mange andre tidligere kommunalvalg.

"Jeg har det naturlige adrenalin kørende i kroppen, som man skal have, for det er en stor koordineringsopgave, som altid skal løses perfekt," forklarer Steen Østergaard, der selv for første gang er KMD's valggeneral.

Printer 100.000 i timen

Han fortæller, at i starten af denne uge kører it-leverandøren KMD det store vælgerudtræk fra CPR-registret, hvor godt fire millioner borgeres navne og adresser bliver sendt til KMD's printerafdeling.

Her kan printerne i spidsbelastningsperioder klare at udskrive 100.000 valgkort i timen i postnummerrækkefølge.

Løbende kommer Post Danmark kørende til KMD's domicil i Ballerup for at hente og sende valgkortene ud til danskerne.

"Alle skal dog nok få valgkortene i tide, da vi har deadline på, at borgerne skal modtage valgkortet senest fem dage før valget, hvilket vil sige den torsdag den 14. november," forklarer Steen Østergaard fra KMD.

Han forklarer, at KMD i CPR-trækket til printerne både tager højde for folk, der fylder 18 inden eller på valgdagen, ligesom det er muligt at få slettet vælgere, der dør i perioden mellem udskrivningen af valgkort til selve valgdagen.

Så bøvlede er brevstemmerne

Denne sletning af afdøde sker efter en dataudveksling mellem CPR, KMD og den enkelte kommune, og de afdødes navne bliver så ultimativt streget manuelt på selve valgdagen på de vælgerlister, der ligger i papirform ude på de enkelte gymnastiksale eller rådhuse.

En kvart million totalt analoge stemmer

Folk, der brevstemmer, får også et valgkort, men kan så ikke benytte dette på selve valgdagen.

Det er muligt at brevstemme allerede tre måneder før valget, hvor stemmen kan afleveres i postkassen, på eksempelvis det lokale borgerservicecenter eller på biblioteket.

Her bliver brevstemmen pakket ned i en konvolut, som bliver pakket ned i en større kuvert, der indeholder en erklæring om brevstemmen og forsynet med vælgerens personoplysninger.

Denne fremgangsmåde er nødvendig, da brevstemmere kan ændre placeringen af krydset helt frem til valgdagen. Det betyder altså, at man som brevstemmer kan forlange, at kommunen finder ens brevstemme frem, så man kan ændre sin stemme - i princippet utallige gange - frem mod valget.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 valgte omkring syv procent af de stemmeberettigede danskere at brevstemme, hvilket svarer til, at omkring 250.000 danskere valgte brevstemmen frem for at sætte deres kryds i en stemmeboks nede på den lokale skole.

I år har Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og kommunerne så kørt kampagner ude på blandt andet uddannelsessteder for at få flere unge til at (brev)stemme, hvorefter brevstemmerne skal sendes på kryds og tværs til borgernes egen bopæls-kommune.

"Det bliver spændende at følge med i proceduren omkring brevstemmer, fordi kommunerne reelt kan drukne i succesen, da brevstemmer er ret administrationstunge," lyder det fra Steen Østergaard.

Han forklarer, at brevstemmerne løbende bliver noteret i KMD's optællingssystem, Valgopgørelse.

"For at gøre valghandlingen mere smidig har vi fra KMD's side arbejdet med et forslag til at modernisere arbejdsgangen med brevstemmer, fordi det er så arbejdskrævende," forklarer Steen Østergaard, som dog må krydse fingre frem mod næste valg, før der muligvis bliver indført en digital understøttelse af brevstemme-administrationen.

Trimmer systemerne frem mod valget

Sideløbende med valgkortudskrivelsen og brevstemmeriet er KMD i gang med at trimme sine systemer til selve valgdagen.

Den store KMD-karrussel kører på valgaftenen

Dette gælder blandt andet for de digitale vælgerlister, som ved kommunalvalget i 2005 for første gang afløste papir-vælgerlisterne.

Indførslen af digitale valglister betyder, at vælgerne ikke længere skal gå hen til et fast valgbord, da ens navn kun var registreret på en papirliste ved det pågældende valgbord.

Med digitale vælgerlister bygget i en KMD-applikation kan man som stemmeberettiget gå hen til et vilkårligt valgbord for at få udleveret sin stemmeseddel.

For fire år siden gik de digitale vælgerlister i flere gymnastiksale dog i dvale, når de ikke blev brugt, hvorefter de valgtilforordnede blev tvunget til at genstarte programmet med en dertilhørende ventetid.

"Det er ikke hensigtsmæssigt, og derfor har vi været i gang med at pudse systemerne af. Det giver alt andet lige en fleksibel ordning, hvor der er brug for færre borde, mindre administration, færre valgtilforordnede, og digitale valglister betyder så også en hurtigere afvikling af valget," siger Steen Østergaard fra KMD.