"Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere."
Budskabet er nemt at huske, for vi ser det alle mange gange hver eneste dag i forskellige former.
Det popper nemlig op som en popup, der skal klikkes væk, på stort set alle danske websites, når dagens første besøg aflægges.
Dag efter dag og besøg efter besøg på website efter website bliver brugerne præsenteret for det samme automatiske budskab igen og igen.
Man siger godt nok, at gentagelse fremmer forståelsen, men enhver skoleelev (og lærer) ved, at der er en hårfin grænse mellem øget forståelse og dyb irritation ved evindelige gentagelser.
Med andre ord: Man kommer ikke langt ved at gentage de samme budskaber igen og igen. Tværtimod bliver brugeren hurtigt både døv og blind over for budskabet.
Få minutter
Sådan er det også på internettet, hvor brugerne på dagens surfer-rundture efter nyheder og lignende typisk kun bruger nogle få minutter på hvert website, der hurtigt gennemgåes og forlades, hvorefter brugeren bevæger sig videre til et nyt website. Og et nyt. Og et nyt.
Og hvert sted popper den samme enslydende cookie-besked op.
Det betyder, at brugeren på få minutter kan blive præsenteret for den samme besked flere gange. Nøjagtigt ligesom i går. Og dagen før. Og dagene før.
Døvheden og blindheden har for længst sat ind og pop up'en er blot et irriationsmoment, der hurtigt klikkes væk, fordi den dækker over det væsentlige.
Cookie-advarslen blev indført i Danmark i december 2011 med den såkaldte cookie-bekendtgørelse, der bygger på et EU-direktiv.
Hensigten var dengang at beskytte internetbrugernes privatliv ved at forlange deres samtykke, når de besøger websites, der tracker dem.
Ifølge EU-direktivets logik sker dette ved at præsentere dem for den automatiske pop up.
Så mange gange har du set advarslen
Med to år på bagen kan vi anslå, at den gennemsnitlige danske internetbruger er blevet præsenteret for advarslen et sted mellem 5.000 og 10.000 gange.
Dermed kan det måske formodes, at budskabet er trængt igennem: Jo, websitet registrerer brugerne, ligesom det er tilfældet hos de fleste øvrige websites. Og brugerne er (stort set) ligeglade.
Du er ikke kunden - du er produktet
Når det gælder brugen af de gratis internet-tjenester (hvilket jo er de fleste) er det en god tommelfingerregel at vide, at man som bruger som regel ikke bliver opfattet som kunde, men derimod som selve produktet, der indgår i den vare, som virksomheden sælger.
Produktet er således i almindelighed oplysninger om dig, som du i stor udstrækning enten animeres til at afgive selv eller som du lægger som 'spor,' når du besøger et website.
Dette er ofte i form af cookies, der anvendes til at registrere, hvad du klikker på eller til at indsamle statistik og lignende.
Sådan fungerer internettet, hvor det altid har været en grundlæggende præmis, at 'nogen' kan følge med i de ting, som du foretager dig og at disse 'nogen' forsøger at drive forretning på bedste beskub med disse oplysninger i internettets hurlumhej og tumultariske forretningsvirkelighed.
Man kan ikke sige, at det er en ny forretningsmodel, for den har været anvendt siden internettets barndom med Google og Microsofts Hotmail som nogle af de tidligste eksempler.
Til gengæld kan man sige, at selve konstruktionen af en (nærmest) enslydende og identisk advarsel bygger på en misforstået forståelse af internet-brugen, hvor vi i dag ved, at brugerne ikke holder sig i lang tid på ét site, men derimod flakker og bevæger sig hurtigt fra sted til sted.
Det ændrer ikke på, at øget viden og høj transparens altid er godt.
Men gentagelsen fremmer ikke forståelsen.
Og måske er det tid til at finde en anden måde at øge forståelsen for cookies og overvågning i internetlandskabet end de evindelige, daglige gentagelser af de samme evindelige beskeder, der forstyrrer langt mere end de gør gavn.
Har du forslag til, hvordan vi kan gøre?
Skriv dit bud i kommentarfeltet herunder.
Læs også:
Omstridt ny cookie-lov: Det kræver den af dig
Vil cookie-loven hæmme Danmarks konkurrenceevne?
