It-milliardær: "Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol"

It-milliardæren Ib Kunøe har ry for at være en af it-branchens hårde negle. I dette interview fortæller han, hvordan den militære baggrund og opvæksten som søn af en sønderjysk skibsprovianteringshandler har været med til at forme hans karriere. Kunøe løfter også sløret for sine fremtidsplaner med it-giganten Atea.

Salg af it har gjort Ib Kunøe til en meget, meget rig mand. I dag er den 70-årige it-købmand god for flere milliarder kroner - en formue, som er skabt i løbet af de mere end 30 år, han har været aktiv i dansk og nordisk erhvervsliv.

Kilden til Ib Kunøes rigdom og kronjuvelen i hans forretningsimperium er og bliver Atea, der i dag er Nordens ubestridt største it-forhandler. Gennem opkøb og aggressivt købmandskab er selskabet, der er noteret på børsen i Oslo, de sidste 10-15 år vokset til en mere end 20 milliarder kroner stor forretning.

Atea er dog ikke det eneste it-firma i den portefølje, som Ib Kunøe kontrollerer gennem sit personlige holdingselskab Consolidated Holding.

Her ligger han også inde med bestemmende aktieposter i softwarefirmaerne Netop Solutions og CDRator og ERP-koncernen Columbus.

Og endelig er det værd at nævne konsulent og pr-firmaerne Core Workers, Morsing PR, det norske Iteo og det svenske Northern Link PR. Fire selskaber, der i dag står som et ekko af et af Ib Kunøes første projekter - opbygningen af konsulentvirksomheden Mercuri Urval, som han startede tilbage i 70erne, og som han trak sig endeligt ud af i 2004.

Trods sin forholdsvis høje alder - 70 år - er det tydeligt, at Kunøe følger sine forskellige selskaber tæt. Detaljer og procentsatser om vækst, overskud og markedsforhold bliver uden tøven hevet frem i løbet af dette interview med Computerworld.

Ib Kunøes succes har også lært ham at sætte pris på de gode ting livet. Det afspejler sig i nogle af de andre selskaber, han kontrollerer.

Den svenske producent af luksus-hifi-udstyr, Primare i Malmø, er moderne kunsthåndværk i verdensklasse, der er udstillet på Museum of Modern Art i New York. Et andet eksempel er luksus-sejlskibsværftet X-Yachts i Haderslev, ligesom han er medejer af et jagtselskab på det sydsjællandske gods Sparresholm.

Og som mange andre succesrige folk i it-branchen holder Ib Kunøe af biler. Da han ankommer til interviewet med Computerworld parkerer han sin stålgrå Maserati på den afmærkede handicap-parkeringsplads foran Ateas hovedsæde i Ballerup. Og i garagen hjemme i Vedbæk står en Ferrari California.

"Lidt skæg skal man have," som han siger.

Et spørgsmål om mennesker

Hvad er det der har drevet dig fremad gennem årene?

"Jeg tror, det er ens personlighed, der driver en. Og personligheden er konstant. I hvert fald de træk, som er væsentlige: Dit energiniveau, dit aggressionsniveau, dit ambitionsniveau - måden du er skruet sammen på. Jeg har altid været ambitiøs og konkurrencemindet. Jeg skal nå nogle mål. Jeg må fremad og sådan har det altid været," siger Ib Kunøe, som efter sin egen erindring allerede i skolen stak ud fra det gennemsnitlige.

"Jeg har sikkert været et dampbarn i underskolen. Jeg tror, jeg fik øretæver i skolen hver eneste dag. Jeg sad og rakte hånden op, og så kunne man ikke vente på, at de andre fik svaret. Så svarede man, og så fik man sådan et lille dask," mindes han.

"Jeg har jo levet i forskellige miljøer, og er startet som professionel officer. Så gik jeg ud som virksomhedskonsulent. Men der er ikke forskel på organisationer, og hvordan folk reagerer. Det er alt sammen spørgsmål om mennesker. Hvad er det for nogle folk, du har omkring dig? Er det nogen, du spiller sammen med? Er det nogen, som du kan med? Jeg er vant til at løbe forrest, og af og til skal jeg passe på, at jeg ikke løber afsted med hævet sabel og er helt alene."

Du er ambitiøs, men på hvis vegne?

"På opgavens vegne. De mål man har sat sig, dem kæmper man jo for. I militæret er det enkelt. Du har nogle ressourcer. Du skal nå nogle mål. Er de mål afstemt med de ressourcer, du har til rådighed? Det kan være styrker. Det kan være artilleri (med soldatens karakteristisk tryk på første stavelse, red.). Det kan være flystøtte. Og så er det jo spørgsmål om at bruge lidt taktik og lidt strategi, alt efter på hvilket niveau man opererer på. Og det er jo det samme i business i realiteten."

Det er jo så gået meget godt?

"Ja det meste er gået godt. Men der er jo mange ting der ikke er gået så godt. Så skal man være i stand til at standse, inden det har nogen effekt på helheden."

Virksomheder kommer til at ligne deres ejer

Er du købmand, it-menneske eller investor?

"Da jeg startede Consolidated der i 1990, var jeg ikke nogen velhavende mand. Så da jeg begyndte at købe virksomheder, skulle det være virksomheder, der enten var små eller i nød og ikke så dyre. Så det jeg har kunnet, er at drive virksomheder."

"Jeg engagerer mig i virksomhederne, men også i personerne. Jeg kommer hele tiden tilbage til: "All business is people-business - and culture eats strategy for breakfast." De virksomheder, hvor jeg har været med i rigtig mange år, ligner min personlighed. Det kan godt være, de er lidt aggressive. Det kan godt være, de er lidt hårde i filten. Men der skal være smil på læben, og man skal have det sjovt," lyder det fra Ib Kunøe.

Så du sætter et aftryk?

"Ja, det tror jeg. Hvis folk har det sjovt, så kommer profitability af sig selv, med mindre du er i "going-out-of-business-business". Min far var skibsprovianteringshandler i Aabenraa, og dem er der ved gud ikke mange tilbage af mere. Hvor der før var to skibsprovianteringer i hver lille havneby op ad den jyske østkyst, så er der totalt tre-fire stykker tilbage i dag, efter at køleskabet og fryseren er opfundet," siger Ib Kunøe med henvisning til sin sønderjyske hjemegn, hvor han som yngre mand gjorde militær karriere ved garnisonen i Haderslev.

"Men it har passet godt til min personlighed. Det er hurtige beslutninger skiftende forretningsbetingelser og engagement. Men jeg er ikke it-mand. Jeg fik IT-prisen (i 2007, red.), men det er jo ikke fordi jeg har siddet og programmeret. Det var fordi jeg var it-købmand. Men jeg synes mere, jeg leder virksomheder, og det har jeg så være ganske god til. Jeg er ikke finansmand i hvert fald. Det interesserer mig ikke at geare mine penge, og jeg har aldrig investeret for lånte penge."

Startede med at sælge fisk

Har du noget med hjemme fra skibsprovianteringshandleren i Aabenraa?

"Min far var købmand jo. Og jeg startede med sælge fisk, da jeg var en lille dreng. Jeg er jo opvokset på havnen, og har sejlet hele mit liv. Så jeg løb rundt mellem fiskere, skippere og smuglere. Der blev smuglet cigaretter og spiritus i den helt store stil. Det var kreaturbåde, der sejlede frem og tilbage mellem Flensborg og Aabenraa. Og de der kreaturbåde, de havde sprit med. Det var lige før konfirmationerne blev aflyst, hvis varerne ikke kom ind."

Så Sønderjylland har sat et aftryk i dig?

"Ja, det skal du ikke undervurdere. Jeg er født i 1943. Da var det 23 år siden at genforeningen fandt sted, så det betyder noget at være dansk. Vi er danskere på en anden måde."

Men dine virksomheder er jo på et marked, som i den grad er globaliseret?

"Jeg har jo boet i udlandet i en årrække, da jeg byggede Mercuri Urval op. Men ja, Danmark betyder en del for mig. Du kan kalde det fædrelandskærlighed. Jeg er royalist og formand for Det Kongelige Københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab fra 1334. Så jo, det betyder noget."

"Og rent praktisk: Jeg vil da hellere være en stor fisk i en lille dam end en lille fisk i en stor dam. Det gælder også Atea for eksempel. Vi er nummer to i Europa med 22 milliarder i omsætning. Nummer et er det britiske Computacenter med 25 milliarder, og nummer tre er Bechtle i Tyskland med 16 milliarder. Men de sælger til hele Europa med 400 millioner mennesker, hvor vi sælger til 25 millioner mennesker, så vi har helt andre markedsandele. Det er meget sjovere."

Bruddet med Danske Bank

Ib Kunøe har et ry i it-branchen for at være en barsk forretningsmand? Hvordan ser du selv på det?

"Sådan kan jeg ikke genkende mig selv. Jeg er venlig og approachable. Men det er klart, har jeg modstandere, så har jeg en militær tilgang det. Det lyder nok lidt groft. Men i børsnoterede selskaber har du nogle forpligtelser over for dine aktionærer. Men jeg opfører mig altid ordentligt. Der er ikke nogen, der på noget tidspunkt har kunnet tage mig i snyderi."

I 2008 købte du selskabet Mondo. Det blev til en vittighed i branchen om, at nødlidende selskaber blev købt af "Kunøe for en krone" - og at du kun opkøbte virksomheder, som gik dårligt, men hvor du kunne se et potentiale i Atea-sammenhæng? Har det opkøbsmønster ændret sig gennem tiden?

"I Mondos tilfælde havde Danske Bank tabt tyve millioner kroner. Så gik vi ind, og Danske Bank fik de fleste af sine penge tilbage. At købe Mondo var en forkert beslutning. Havde vi lavet en almindelig due diligence, havde vi fundet ud af, at de supporterede en hosting-platform med fire eller fem forskellige systemer, hvor man ikke kunne bruge de samme medarbejdere. Vi var imidlertid under stort tidspres, og det blev voldsomt dyrt. Men der var faktisk nogle gode folk i Mondo, men der var bare en systemfejl, som ikke var lige til at rette."

"Det har da givet en skramme, fordi det var et børsnoteret selskab. Men ingen - og heller ikke Danske Bank - som jeg var meget tæt på at lave en aftale med, tog udgangspunkt i, at Ib Kunøe lader et børsnoteret selskab gå konkurs. Og det var forkert. Så de opførte sig rigtig dårligt, og efter den periode forlod jeg Danske Bank og har ikke haft noget at gøre med dem siden."

Så købet af Mondo førte til et brud med din bankforbindelse?

"De havde så mange andre problemer, at de slet ikke havde tid til at tage sig af det der. Det synes jeg var dumt af dem. Men jeg ved godt, at der sagde de: "Det var satans. Det var en hård negl."

Men jeg hører dig ikke sige, at du tager specielt hensyn til de folk, du køber selskaber af. Ligger det dig ikke på sinde, at de får en ordentlig handel?

"Hvis jeg skal købe, så ser jeg på, om vi får en god deal, og ellers så siger jeg nej. Det er ikke en million fra eller til, der er afgørende. Jeg ser på, om der er en fremtid for denne her virksomhed eller ej. Men når man kommer ind som ny ejer, kan man lige så godt gøre rent bord og så sige nøjagtig, hvordan situationen er. Hvad er planen? Hvad skal der ske? Hvor mange mennesker skal vi være, og er der nogen, der skal ud? Så gør det så hurtigt som muligt."

Krisen udløste Atea-fyringer

Atea fyrede før nytår 300 mand i Norden? Er det et eksempel på en virksomhed, der ikke kører så godt, som den kunne gøre?

"Atea er en strålende virksomhed. Men det er også en børsnoteret virksomhed, og hvis du ikke vokser, så har du et problem. Det gælder også, hvis du som i Atea har en kultur, der er vant til at vokse og vant til at vinde. Den kultur er lidt vanskelig, hvis du pludselig har en krise, eller der sker et eller andet - alt går i skyen - kunderne venter med at købe servere, fordi vi skal se, om skyen bliver til noget," siger Ib Kunøe.

Han peger på, at den store andel af hardware-salg er sårbar under en økonomisk krise, hvor kunderne er tilbageholdende.

"Det er jo ikke marginalerne på hardware, der nødvendigvis falder. Det er mikset af produkter, vi sælger. Hvis vi sælger mindre server-storage, som har gode marginaler, og flere små devices med elendige marginaler, slår det igennem. Cirka 55 procent af Ateas omsætning er på hardware. Det er tolv milliarder kroner. Så en procent på den samlede marginal: Det er 120 millioner kroner," lyder den illustrative forklaring.

"Så jo. Vi nedbemandede med 300 mand. Første kvartal sidste år var dårligt. Der burde jeg have trådt på bremsen. Vi var gået ind i 2013, hvor vi regnede med en vækst, og IDC nedjusterede og nedjusterede. Det var blandt andet det der hardwareproblem."

"Andet kvartal blev heller ikke helt godt. Så jeg var nødt til at sige: Jeg vil ind i 2014 med 200 millioner mindre i cost end jeg gik ind i 2013 med. Det har så vist sig, at det ikke har haft den store betydning for omsætningen, men det er også, fordi markedet er begyndt at vokse igen," siger Ib Kunøe.

Klar til nye opkøb

Det er tydeligvis ikke uden en vis stolthed, at Ib Kunøe kan konstatere, at han som formand for Ateas bestyrelse siden 2006 har stået i spidsen for ikke mindre end 50 opkøb af virksomheder.

De seneste par år er kadencen dog faldet betragteligt. En nærliggende forklaring kunne være, at Ateas opkøbsraids simpelthen har ryddet hylderne for mulige opkøbsemner. Men ifølge Kunøe er Ateas sult efter at købe op slet ikke stillet.

"Selvfølgelig skal vi da videre. Den der stille og rolige vækst. Det passer ikke til kulturen i Atea. Derfor kommer vi også til gå tilbage til vores lidt mere aggressive stil. Vi skal bare være disciplinerede købere og købe op på de områder, hvor vi føler, vi har behov for ekspertise. Men vi skal fremover banen. Og det kommer vi. Det er helt sikkert," siger Atea-ejeren.

Hvilke områder taler vi om? På et tidspunkt lød der et rygte om, at du var ved at købe Dustin.

"Der er to ting, jeg nødig vil beskæftige med mig med. Det er restaurantdrift og detailhandel. Og handel med forbrugere, det passer ikke til os - for øjeblikket i hvert fald. Desuden er Dustin sikkert for dyr, plus at vi ville risikere at støde ind i nogle konkurrencemæssige problemer i Sverige, hvor Dustin har 82 procent af sin omsætning i Sverige," siger Ib Kunøe, som dog ser store muligheder for ekspansion i de baltiske lande.

"Vi kan jo i realiteten levere det hele i alle lande, men for eksempel i Baltikum er vi svage på netværk," siger han og peger samtidig på risikoen for, at et opkøb kan udløse personaleflugt og dermed tab af værdi og viden i det selskab, man køber.

Det mislykkede Atea-salg

I efteråret 2012 afblæste Ib Kunøe et forsøg på at sælge Atea-koncernen. Kandidat til at købe Skandinaviens største it-forhandler var en amerikansk kapitalfond, fortæller han - uden dog at ville afsløre navnet.

Efterfølgende har Ib Kunøe solgt ud af sine aktier, så hans aktieandel er faldet fra omkring 29 til 25 procent. Det har dog ikke rokket ved hans kontrol med selskabet.

Samtidig har Atea betalt store udbytter til sine aktionærer. Og hver fjerde udbytte-krone er røget ned i Ib Kunøes lomme. Han afviser dog bestemt, at han skulle være i færd med at tømme Atea for værdier.

"Jeg var utilfreds med aktiekursen i en periode, selv om vi udbetalte voksende udbytter. Vi kom over krisen stort set uden at det kunne ses på vores omsætning eller resultat, som steg stille og roligt år for år. Men aktiekursen lå stadig lavt. Så kørte vi en proces, hvor nogle kapitalfonde var inde over. En af dem ville så gerne gå videre, og jeg kunne se frem til at få to milliarder ned i kassen. Men i Atea forrenter jeg min kapital med mindst ti procent - sidste år betalte vi 16 procent i udbytte - så det ville være svært at få samme forrentning andre steder."

Var det patrioten fra Aabenraa, der stak hovedet frem der?

"Nej slet ikke. Men prisen og betingelserne var ikke helt rigtige. Blandt andet spørgsmålet om, hvor længe jeg skulle bindes som bestyrelsesformand. Jeg er ikke god til at arbejde for andre. Jeg synes selvfølgelig, at jeg er en god formand, men jeg er ikke en, der skal styres af nogen. Det var en amerikansk kapitalfond, men navnet er jo ikke kommet frem, og de her amerikanere gearede tingene meget aggressivt. Så det endte med, at jeg sagde "no way". Og set i bakspejlet var det helt rigtigt, at vi ikke gjorde det," siger Ib Kunøe.

Der er et billede i branchen af, at du trækker penge ud af selskabet.

"Nej, jeg har givet udbytter til de 10.000 aktionærer."

Men du har to kasketter på. Du er bestyrelsesformand, men du er også storaktionær?

"Det er jo, fordi selskabet er gældfrit. Hvad skulle pengene lave derinde. I december lavede vi et positivt cashflow på mere end en milliard kroner. Så det er positivt forkert. Vi tjener mange penge hvert eneste år, og så skal pengene da deles ud til aktionærerne."

Ateas koncernchef Claus Hougesen har også trukket sig tilbage og er blevet en rig mand på sine aktieoptioner.

"Jo, Claus er en velhavende mand. Vi har været sammen i 16 år og har kørt et fantastisk parløb. Han er blevet 50, og jeg forsøgte at sige til ham, at der på side 1 i min organisationshåndbog er et afsnit, der hedder "mid career-crisis". Og man kan selvfølgelig godt blive træt. Du kan kalde det "combat fatigue". Men han ved virkelig ikke, hvad han vil. Jeg håber, at når han nu har cyklet til Gibraltar og har fået frisk luft i lungerne, så finder vi på noget helt andet. Men jeg havde jo så en rigtig god nummer to, og han er nordmand, og det kan nordmændene godt lide."

SKI er et voldsomt bureaukrati

Atea har igennem flere år opbygget en solid forretning omkring leverancer til offentlige kunder og har vundet mange af de rammeaftaler, som er blevet udbudt af blandt andet SKI. Det har fået øjenbrynene til at løfte sig flere steder i branchen.

"Det forstår jeg egentlig ikke. I Danmark er vi jo rigtig, rigtig store - større end de ti eller tyve nærmeste konkurrenter tilsammen. Så vi skal jo altså have mange, mange flere ordrer end de andre. Vi har jo også en bedre konkurrencekraft på grund af vores størrelse. Men det er voldsomt juridisk kompliceret at være med på den vogn," siger Ib Kunøe.

Det lyder ,som om du er på kundernes side i spørgsmålet om offentlige indkøb?

"Jamen det er jeg da. SKI-systemet er utrolig bureaukratisk. Man kører utrolig meget på prisen, så af og til skal man bare sige: Det gider vi bare ikke være med til. Lad dog en konkurrent gå konkurs eller tabe penge på den ordre i stedet for, at vi skal tabe penge på ordren."

Du er formand for Jagtselskabet på Sparresholm. Hvad er det vildeste dyr, du har skudt?

"Jeg har skudt en leopard engang, men det er mange år siden. Og jeg har ikke gået på jagt i Afrika siden den ene jagt. Vi jagede den her leopard i mange dage. Den var rigtig flot. En stor hanleopard. Så pludselig lå den 20 meter væk på en gren. Så skød jeg. Men det var en dårlig oplevelse.

Hvorfor?

"Der var ikke nogen ligeværdighed mellem mig og det her prægtige dyr. Du kan se ham i øjnene, og ja... jeg skulle ikke have skudt. Men nede på Sjælland er det fasaner og ænder, råvildt og dåvildt.

Satser på værdivirksomheder

Ud over Atea kontrollerer Ib Kunøe mere end 15 virksomheder gennem Consolidated Holding.

I flokken finder man ERP-koncernen Columbus sammen med de to softwarefirmaer Netop Solutions og CD Rator, konsulentvirksomhederne Core Workers, Morsing PR, norske Iteo og svenske Northern Link PR.

"Jeg havde tidligt den idé, at jeg ville arbejde med virksomheder, hvor det var salg og marketing, der var den væsentlige del af værdien i selskabet. Det var noget, jeg synes, jeg kunne. Nu er det så blevet værdivirksomheder, og vi laver ikke mange små investeringer mere. Størsteparten af opkøbene ligger jo i Atea og Columbus."

"Columbus er en spændende virksomhed, som har lavet to væsentlige strategiskift. Vi troede engang, at vi skulle operere world wide. Men mange af de selskaber fik aldrig kritisk masse. Det gør, at staben bliver for belastet af alle mulige detailspørgsmål fra et polsk, et spansk, et mexicansk eller et brasiliansk selskab. Columbus skal forstå kundens forretning lave ERP-systemer og konsulentvirksomhed gerne baseret på en stor del egen software."

"74 procent af nye kunder kommer i tre vertikaler - retail, food og manufacturing - som vi styrer benhårdt mod. Og Thomas Honore (koncernchef i Columbus, red.) er en rigtig dygtig fyr - og vi betaler udbytte til aktionærerne," fortæller Ib Kunøe.

Han fremhæver også selskabet CD Rator, som han beholdt aktier i i forbindelse med salget af Telmore til TDC.
CD Rator designer billing-systemer til mobiltelefoni og omsætter lidt over 150 millioner.

For halvandet år siden investerede du i værftet X-Yachts i Haderslev, der bygger luksus-sejlbåde. Er det ekkoet fra havnen i Aabenraa?

"Jeg boede i sin tid på den anden side af fjorden ved Haderslev. Jeg kender bådene, og jeg kender de tre grundlæggere. Det var vel naturligt, at de kom til mig, da de havde problemer. De blev jo ramt af krisen i Middelhavslandene. Det ene år solgte de 30 både i Middelhavet, og næste år solgte de tre både. Vi har fået ansat nogle rigtig gode folk, og det går godt fremad. Det er jo et hæderkronet værft. Alle sejlere kender X-Yachts."

Bekymrer sig ikke om sit eftermæle

Du er født i 1943. og livet varer jo ikke evigt. Hvad vil du gerne efterlade dig?

"Mit eftermæle tænker jeg ikke på. Jeg har altid opført mig ordentligt, og det vil jeg blive ved med at gøre. Mit eftermæle må så blive, som det bliver. Det er ligesom held eller uheld. Held er vigtigt i de ting, jeg har lavet. Napoleon mente, at held var en personlig egenskab. Han ville gerne have heldige generaler. Murat som var hans ryttergeneral var en bondeknøs, men han kom altid på det rigtige tidspunkt og fik afgørende indflydelse i slaget, lige når kampen var på sit højeste."

Du virker jo langt fra mæt af dage, men hvad synes du, du har opnået?

"Jeg har altid arbejdet med noget, jeg kunne lide, og har altid haft det sjovt, og har man det, ja så har man motivationen og har mulighed for at motivere andre, og så når man sine mål. Problemet er ikke så meget at nå målene som at sætte dem."

"Men jeg har lyst til at drive virksomheder, og så længe jeg synes, at jeg er fit og kan huske, så vil jeg blive ved. Der er jo heldigvis ikke nogen, der smider mig ud af bestyrelsen, for jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol. Det er vigtigt. Hvis der skulle stå i nogle vedtægter, at formanden ikke må være over 70, så ændrer jeg vedtægterne," lyder det med et smil.

Men hvem er dine efterfølgere? Der er en Jacob og en Lone i dine selskaber, som har dit efternavn.

"Lone er min tredje kone. Hun er CEO i Consolidated Holding, og hun er en utrolig smart pige. Cand.polit. med en fortid i Finansministeriet, Nationalbanken og Mercuri Urval. Lone er 47. Vi har været sammen i 17 år og har ingen børn. Jeg tog hende, da hun var 30. Jeg spottede et på alle måder smukt talent. Hun startede med at være CFO i Consolidated Holdings, og hun har tjent rigtig mange penge til mig."

"Så har jeg en søn, som er i bestyrelsen. Han har sit eget liv, har to små børn og er gift med en speciallæge. Men han arbejder ikke direkte for mig. Det tror jeg nødvendigvis ikke er godt for ham. Han er cand.merc. og har arbejdet med internet hele sit liv. Nu arbejder han i Proactive, hvor han er strategi-konsulent, og det er han rigtig glad for.

"Men jeg tror, det er utroligt farligt, det der med at man skal arbejde for sin far. Det er min personlige holdning. Ikke at han
ikke gerne ville. Men nej. Det har jeg set for mange dårlige
eksempler på."



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner
En negativ anmeldelse på Trustpilot om et inkassofirma har indtil videre kostet den selvstændige hvidevare-reparatør Jens Høgni Højgaard flere tusinde kroner og en tur i retten. Forklaringen er, at inkassofirmaet har forbudt kunder at udtale sig negativt i offentlighed om selskabet.
CIO
Lille it-virksomhed med 18 ansatte: "Sådan vinder vi de offentlige udbudsopgaver"
Hvis man er lille og vågen, kan man sagtens hugge de udbudsopgaver, der tidligere gik til de store firmaer. På et enkelt år er der næsten sket en fordobling i antallet af virksomheder under 20 personer, som vinder udbudsopgaver. Her kan du møde en af dem.
Comon
Test af Jabra Elite Sport: Det er fedt - men kan du leve med kompromisserne?
Ægte trådløse headsets uden nogen former for kabler er så småt begyndt at dukke op. Vi tester Elite Sport med indbygget pulsmåler fra danske Jabra.
Channelworld
Overblik: Det ved vi efter første retsmøde i den store Atea-bestikkelsessag
Den første sag om bestikkelse af offentlige ansatte kører i disse dage, hvor offentlige ansatte anklages for at have modtaget bestikkelse fra it-giganten Atea.
White paper
Sådan får du et bæredygtigt support- og vedligeholdelsessetup
Hvorfor investere i support og vedligeholdelse af din Microsoft Dynamics platform? I dette white paper får du svaret.