Artikel top billede

Derfor bygger Google nu også smarte kontaktlinser

Om lidt kommer Google Glass for alvor på gaden, og it-selskabet arbejder også på kontaktlinser. Læs her, hvad linserne skal bruges til.

Senere i år forventes det, at Google lancerer sine efterhånden længe ventede smarte briller, og på nuværende tidspunkt arbejder it-giganten på også at kunne sælge smarte kontaktlinser.

Kontaktlinserne bliver dog ikke produceret, så du kan få alverdens informationer skudt direkte ind i hornhinden.

De har derimod et meget specifikt formål: Hjælp til sukkersyge.

Det skriver Google på sin officielle blog.

Sådan virker linserne

Kontaktlinserne fra Google er en prototype på et tidligt teststadie.

De virker ved, at linserne har en lille sensor og trådløs chip mellem to bløde kontaktlinse-lag, der måler glukoseniveauet hvert sekund i personens tårer frem for, at diabetikere skal stikke sig med en nål for at konstatere, hvordan glukoseniveauet er i kroppen.

Den trådløse chip er med i øjet, så data om glukoseniveauet kan sendes videre til andre enheder, hvilket eksempelvis kunne være en app på en mobiltelefon.

Derudover arbejder selskabet også på at få LED-lys til at lyse op som advarselslamper, hvis glukoseniveauet passerer visse forudbestemte værdier.

"Vi håber, at dette kan føre til nye vej, som diabetikere kan benytte for at håndtere deres sygdom," forklarer Google på sin blog.

Står ikke alene

Selskabet er i forhandlinger med de amerikanske medicinalmyndigheder, og det bliver samtidig erkendt, at der er langt fra den nuværende prototype til salgshylderne.

En af tankerne er, at Google allierer sig med partnere, der kan være med til at markedsføre diabetiker-linserne.

På verdensplan har omkring 382 millioner mennesker diabetes, hvilket groft svarer til, at lidelsen rammer hver 20. person på Jorden.

I Danmark er der ifølge Diabetesforeningen 306.638 personer med diabetes, hvilket er en fordobling på 10 år.

Læs også:
Sådan fungerer apps til Google Glass: Tør du se med?

Anmeldernes dom over Google Glass: Kæmpe potentiale ligesom iPhone 1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere