Artikel top billede

Gigantisk computerbyggespil bliver til Hollywoodfilm

Et af de absolut hotteste spil for tiden bliver nu filmatiseret af de samme producenter, som netop har udgivet megasuccessen "Lego: The Movie".

Open-world byggespillet Minecraft er et af de mest populære spil på markedet i øjeblikket, og nu flytter de firkantede figurer fra computerskærmen til det store lærred.

Ifølge filmmediet Deadline og Markus "Notch" Persson, der er direktøren bag Minecraft, er Warner Brothers klar til at begynde arbejdet på at filmatisere det firkantede univers.

Minecraft er et open-world byggespil, hvor man i et meget pixeleret univers skal overleve i en bogstaveligt talt uendelig verden ved at grave sig ned, bygge huse og undgå zombier og de farlige "Creepers", der eksploderer som en anden Taliban-kriger.

Spillet Minecraft udkom tilbage i 2011, efter en to år lang åben beta, og blev på meget kort tid en succes blandt computerspillere af alle aldre, hvor de sammen bygger de mest imponerende arkitektoniske værker.

Fra samme producenter som The Lego Movie

Ifølge Deadline har Warner Brothers fået rettighederne af svenske Mojang AB, der ejer Minecraft, til at producere filmen, og det bliver producer Roy Lee, der skal stå for at producere filmen, der allerede nu har manuskriptforfattere til at arbejde på højtryk hos Warners.

Filmen bliver produceret igennem Roy Lee's Vertigo Entertainment, og det var også Roy Lee, der producerede det nylige megahit "The Lego Movie", som stadig går i de danske biografer.

Spillet har et grafisk udseende, som minder meget om store Legoblokke, og man kan formode, at Roy Lee blev valgt til opgaven, da Minecraft og Legoklodserne minder meget om hinanden i stilen.

Markus "Notch" Persson bekræftede selv samarbejdet med Warner Brothers via en Tweet. Hvorvidt filmen bliver en "blockbuster" eller ej, må tiden vise. 


Læs også: Spillet Minecraft skal bruges til byplanlægning

Læs også: Nu kan du bygge Minecraft med LEGO




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere