Artikel top billede

IT-Prisen består ud over hæderen af en skulptur, som naturligvis er 3D-printet. Foto: Lars Jacobsen.

Verdenskendt dansk programmør vinder IT-Prisen 2014

Vinderen af IT-Prisen 2014 er netop afsløret. Den går til en dansker, der er kendt for sit it-arbejde i det meste af verden og fortsat har en helt afgørende position hos it-giganten Microsoft.

"For som person i en helt særlig grad at have påvirket udviklingen af programmeringssprog igennem tre årtier."

Sådan lyder en af de primære årsager til, at Anders Hejlsberg torsdag aften er blevet tildelt IT-Prisen 2014.

Anders Hejlsberg er verdenskendt for blandt andet sit arbejde med Turbo Pascal, udviklingsværktøjet Delphi og ikke mindst programmeringssproget C#.

Det er det arbejde, der torsdag aften blev anerkendt med IT-Prisen.

"Anders er et ikon i it-branchen og en rollemodel, der inspirerer kommende generationer," lyder motivationen blandt andet.

Sådan startede det hele

Det er IT-Branchen, Computerworld og de seneste to års prisvindere, Lars Frelle-Petersen og Michael Seifert, der har udvalgt dette dette års vinder.

"Jeg er stolt af at kunne sige, at jeg fulgte med på sidelinjen, da du udviklede den første compiler, Poly Pascal, til din første Nascom-computer," sagde Kaare Danielsen, ejer af Computerworld Danmark og Jobindex, da prisen blev overrakt.

"Ud over at have opfundet flere programmeringssprog er du også kendt for at have opfundet 'the integrated programming environment' -altså den idé, at man har en compiler, en editor og et run-time environment bygget sammen i et program."

"Men de færreste ved, at du opfandt dette, fordi vi ikke havde råd til at købe disk-drev til vores computere, men brugte kassettebånd i stedet for," fortalte Kaare Danielsen.

Anders Hejlsberg bor med sin kone og fire børn i Seattle i USA, men er i Danmark i forbindelse med prisuddelingen.

Han fortæller i et interview på Computerworld om sit arbejde med programmeringssprog og -værktøjer og om fremtidsplanerne.

"Fantasien har ingen grænser længere," forklarer Anders Hejlsberg om den moderne måde at programmere på.

Læs interviewet her:

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere