Artikel top billede

Skat er Danmarks mest effektive myndighed - se her hvorfor

Skat og Vejle Kommune viser vejen frem i digitaliseringen af Danmark. De løb med årets Digitaliseringspris, der netop er blevet uddelt.

Det blev Skat og Vejle Kommune, der løb med årets Digitaliseringspris, som bliver uddelt i to kategorier: Effektiviseringsprisen og Velfærdsprisen.

Vinderne blev kåret i går onsdag den 19. marts i Musikhuset i Aarhus.

Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004, og formålet er at sætte fokus på nytænkning.

"Digitalisering er en væsentlig faktor for moderniseringen af den offentlige sektor, men kræver at vi målrettet leverer de varslede gevinster. Prisen er med til at sætte spot på en række af de bedste projekter, så andre kan lære frem for selv at finde på," siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen og en af initiativtagerne til Digitaliseringsprisen.

Tillykke Skat

Skat løber med Effektiviseringsprisen for projektet eSKATdata, hvor bankkunder kan få deres kreditvurderingsdata hentet direkte hos Skat som led i et samarbejde mellem pengeinstitutterne og myndigheden.

Der er nu tilsluttet 26 penge- og realkreditinstitutter, og i løbet af 2014 forventes det, at stort set alle penge- og realkreditinstitutter har tilsluttet sig løsningen.

Vejle Kommune løb med pokalen i kategorien Velfærd for et projekt, der skal digitalisere uddannelse og læring på kommunens skoler.

"Det digitale fokus på velfærd er støt stigende i disse år, og folkeskolen er et af de helt centrale områder. Projektet har ikke bare bidraget til nye undervisningsformer og samarbejdsformer blandt lærerne. Det har også sat sit præg på hele den måde, skoler og forvaltningen tænker og handler på," lød det fra Per Andersen, administrerende direktør i Dansk IT, ved uddelingen.

Digitaliseringsprisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, KMD, Rambøll, CEDI og In2Media.

Digitaliseringsprisen er åben for alle offentlige virksomheder og institutioner, der har vist nye veje inden for it-udnyttelse i det offentlige.

Læs også:
Her er årets vindere af digitaliseringsprisen

Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere