Artikel top billede

Københavnsk natklub dømt for at udsende spam

Natklub er blevet dømt for at sende uopfordrede mails og sms'er til sine kunder.

Østre Landsret har idømt selskabet KMG Night Aps en bøde på 50.000 kroner for at sende 5.000 uopfordrede reklamer på e-mail og sms for natklubben "Sukkerbageren" i København. Det skriver Berlingske.dk.

Reklamerne er sendt til personer, der selv har sagt ja til at modtage reklamer fra et firma, der ejes af KMG Night.

Den ansvarlige for Sukkerbageren-reklamerne gik derfor ud fra, at det var lovligt også at sende reklamer for et andet selskab med samme ejer, forklarede han ifølge avisen i landsretten.

I 2012 politianmeldte Forbrugerombudsmanden KMG Night for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod spam ved at sende de 5.000 emails og reklamer uden samtykke.

Særlig indsats mod spam

"Spam er desværre et stort problem, som jeg får mere end tusind klager over hver måned. Det er derfor blandt mine særlige indsatsområder i år," siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Dommen er en stadfæstelse af byrettens afgørelse fra i fjor om en bøde på 50.000 kroner, som Forbrugerombudsmanden havde prøvet at få forhøjet til 100.000 kroner, skriver avisen.

"Jeg er tilfreds med dommen. De uanmodede reklamer blev sendt ud til et meget stort antal personer, og dommen fastslår, at det har betydning for, hvor stor en bøde natklubben skal betale. Sagen understreger, at det kun er det selskab, som forbrugerne har givet samtykke til, som må sende dem reklamer. Samtykket gælder ikke andre selskaber i samme koncern," siger Henrik Øe.

Læs også:

Her lurer alle sikkerhedstruslerne på din smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere