Artikel top billede

Administrerende Microsoft-direktør Satya Nadella leder efter selskabets 'næste store ting'.

Microsofts topboss: Her er vores største mangelvare

It-giganten Microsoft mangler ifølge selskabets egen topdirektør at udvikle en ny topsællert i stil med Windows eller Office-pakken.

Microsofts kun tredje administrerende direktør i selskabets historie, nyudnævnte Satya Nadella, har på Code-konferencen i USA proklameret, at it-giganten har én stor mangel:

Et nyt killer-produkt.

Ifølge The Wall Street Journal leder Satya Nadella sammen med resten af Microsoft-folkene derfor efter et produkt, der kan matche selskabets tre store flagskibssællerter i form af Windows til pc'er, Windows Server og Officepakken.

"Tiden er inde til, at vi bygger 'den næste store ting'. Hvis vi hen ad vejen bliver nødt til at investere i at købe noget, er det fint, men vi bliver nødt til at bygge noget stort," forklarede Microsoft-bossen ifølge The Wall Street Journal.

Han gik ikke i detaljer med, hvad denne næste store ting kunne være, men demonstrerede i stedet et sæt mindre fornyelser i Microsofts produktportefølje som blandt andet ny søgeteknologi og en kommende realtids-oversættelse i Skype.

Mere end mobilsnak

Satya Nadelle indikerede dog, at Microsofts næste store ting skal være mere end blot noget til mobiltelefonen.

Og som de fleste andre it-selskaber for længst har indset, taler Microsoft nu også om en virkelighed efter den store pc-æra, der har varet i snart 30 år.

"Vi er i begyndelsen til post-pc-æraen, hvor der er mange forskellige enheder, som du bygger software-platforme og applikationer til, der går på tværs alle enheder," forklarede Statya Nadella.

Giv din mening til kende: Hvad synes du, at Microsoft mangler? Har du et bud på selskabets næste store produkt, så skriv dit forslag i nedenstående debatfelt.

Læs også:
Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere