I mandags kom det som noget af en bombe, at Justitsministeriet med ministeren Karen Hækkerup (S) i spidsen valgte at sløjfe internetovervågningen - også kaldet sessionslogningen - af danskerne.
Computerworld har efterfølgende forsøgt at få ministeren i tale om baggrunden for sløjfningen af sessionslogningen.
For den droppede internetovervågning kom netop på et tidspunkt, hvor der var ved at samle sig et politisk flertal uden om det regeringsledende Socialdemokratiet om at droppe internet-overvågningen.
I første omgang fik vi at vide, at det ikke kunne lade sig gøre med et telefon-interview, men vi kunne sende vores spørgsmål til Justitsministeriets pressechef Emil Melchior.
Her er vores spørgsmål
Derfor sendte vi følgende fem spørgsmål til Justitsministeriet:
- Hvad er argumenterne for, at sessionslogning blev afskaffet netop den 2. juni?
- Sessionslogning er en dansk overimplementering af EU's logningsdirektiv. Det har vist sig at være værdiløst rent efterforskningsmæssigt. Hvorfor tog det så lang tid at finde ud af værdiløsheden og dermed at få afskaffet sessionslogningen?
- Så er der telelogningen tilbage, som EU-domstolen allerede tilbage i april underkendte, fordi det var i strid med EU's charter om personlig frihed. Hvorfor tøver Justitsministeriet indtil det nye folketingsår med at revidere telelogningen?
- Logningen menes at koste teleselskaberne (som har sendt regningen videre til borgerne) omkring 50 millioner kroner årligt. Hvordan har Justitsministeren det med, at det siden indførelsen i 2007 har kostet en god kvart milliard kroner for en værdiløs og tilsyneladende ulovlig overvågning?
- Kan justitsministeren garantere, at alle danskere nu kan færdes frit på nettet uden at blive overvåget af den danske stat eller udenlandske myndigheder?
Hvad betyder det mon?
Justitsministeriet sendte efterfølgende nogle mail-svar i et kancellisprog, som vi har svært ved at forstå.
Computerworld forsøgte derpå at få sat et interview i stand med ministeren for at få nogle mere konkrete svar på spørgsmålene.
Den forespørgsel blev repliceret med, at ministeriet ikke havde yderligere at tilføje.
Du kan selv læse svarene fra Justitsministeriet på næste side, og du skal være velkommen til at hjælpe os med at oversætte, hvad ministeriet egentlig svarer på vores spørgsmål.
Her er Justitsministeriets volapyk-svar
Computerworld har spurgt:
- Hvad er argumenterne for, at sessionslogning blev afskaffet netop den 2. juni?
Justitsministeriet svarer:
"Vi henviser til pkt. 4.4.1 i Justitsministeriets notat af 2. juni 2014 om logningsdommen."
Hvorfor vente så længe?
Derpå spørger Computerworld:
- Sessionslogning er en dansk overimplementering af EU's logningsdirektiv. Det har vist sig at være værdiløst rent efterforskningsmæssigt. Hvorfor tog det så lang tid at finde ud af værdiløsheden og dermed at få afskaffet sessionslogningen?
Justitsministeriet svarer følgende:
"Ved vurderingen af, at logningsdirektivet er i strid med EU's Charter om grundlæggende rettigheder, lægger EU-Domstolen vægt på en række forhold. Et af disse forhold er, at direktivet generelt omfatter alle personer, alle elektroniske kommunikationsmidler og samtlige trafikdata. Som det fremgår af det notat om betydningen af EU-domstolens dom for de danske logningsregler, som Justitsministeriet i dag har afgivet til Folketingets Retsudvalg, svarer den registrering og opbevaring, der skal foretages i henhold til de danske logningsregler, som udgangspunkt til den registrering og opbevaring, der skulle foretages med udgangspunkt i direktivet. I notatets konklusion (pkt. 5) er der bl.a. anført følgende herom:
"Henset til, at dommen er baseret på en samlet vurdering, kan det give anledning til tvivl, hvilken vægt de enkelte led i begrundelsen skal tillægges, og dermed også hvilken betydning dommen i givet fald kan tillægges i forhold til de danske logningsregler.
I og med, at der er tale om en samlet vurdering, kan det forhold, at registreringen og opbevaringen af oplysninger foretaget i henhold til de danske logningsregler - på samme generelle vis som registreringen og opbevaringen foretaget i henhold til logningsdirektivet - omfatter alle personer og alle elektroniske kommunikationsmidler og samtlige trafikdata uden nogen form for differentiering, begrænsning eller undtagelse under hensyn til målet om at bekæmpe grov kriminalitet, efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv føre til, at de danske regler må anses for at være i strid med Charteret.
Som det fremgår ovenfor, fastsætter den danske lovgivning klare og præcise regler, der indeholder en række væsentlige garantier med henblik på effektivt at beskytte logningsdata mod risikoen for misbrug og mod ulovlig adgang til og anvendelse af disse data.
...
Samlet set finder Justitsministeriet af de ovenfor anførte grunde, at der ikke er grundlag for at antage, at de gældende danske regler om registrering og opbevaring af oplysninger i henhold til retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen og om adgangen til disse oplysninger skulle være i strid med Charterets bestemmelser om retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og ret til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8).""
Skal telelogningen også afskaffes?
Tredje spørgsmål går på, hvorfor Justitsministeriet mon tøver indtil det nye folketingsår med at revidere telelogningen, som en EU-dom har dømt til at være ugyldig.
Her lyder svaret:
"Sessionslogning udgør kun en del af logningen af internettrafikdata, jf. pkt. 3.1 i JM's redegørelse af 21. december 2012 om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne. Fsva. revisionsprocessen henvises der til JM's svar af 2. juni 2014 på spørgsmål nr. 920 fra Folketingets Retsudvalg."
Kostbart og ulovligt
Siden spørger Computerworld:
- Logningen menes at koste teleselskaberne (som har sendt regningen videre til borgerne) omkring 50 millioner kroner årligt. Hvordan har Justitsministeren det med, at det siden indførslen i 2007 har kostet en god kvart milliard kroner for en værdiløs og tilsyneladende ulovlig overvågning?
Justitsministeriet svarer følgende:
"Det fremgik allerede af den redegørelse om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne, som Justitsministeriet afgav til Folketingets Retsudvalg i december 2012, at der var betydelige tekniske udfordringer forbundet med brugen af oplysninger lagret ved sessionslogning. Det fremgik imidlertid også, at der var grund til optimisme vedrørende de fremtidige anvendelsesmuligheder, bl.a. fordi flere internetudbydere var begyndt at foretage sessionslogningen på en for politiet mere brugbar måde. På den baggrund afviste daværende justitsminister Morten Bødskov i foråret 2013 at afskaffe sessionslogning. I forbindelse med analysen af EU-Domstolens dom om logningsdirektivet har Justitsministeriet haft anledning til at gennemgå reglerne på ny, og ministeriet har fundet, at det på nuværende tidspunkt er så tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opfylde deres formål, at det rigtigste er at ophæve dem. Hvilke regler om logning, vi skal have fremover, afhænger af resultaterne af den revisionsproces, som skal munde ud i fremsættelse af et lovforslag om en samlet revision af logningsreglerne i næste folketingssamling, og af de politiske forhandlinger herom.
Erhvervslivet har efter Justitsministeriets opfattelse ikke krav på erstatning i anledning af reglerne om sessionslogning."
Er det slut med overvågningen?
Slutteligt vil Computerworld vide, om danskerne nu kan være sikre på, at den danske stat eller udenlandske stater ikke længere overvåger os på nettet.
Hertil svarer Justitsministeriet:
"Fsva. myndighedernes adgang til loggede data henvises der til pkt. 3 i Justitsministeriets notat af 2. juni 2014 om logningsdommen."
