Otte store problemer i Microsoft: Er der kæmpe fyringsrunde på vej?

Microsoft Partner Konference: Microsoft kan være på vej med afskedigelser af op mod hver 10. medarbejder. Topchef Satya Nadella varsler store ændringer. Her er nogle af de problemer, som han ser i Microsoft lige nu.

Artikel top billede

Washington D.C. Microsoft har sat fulde sejl i arbejdet på at redefinere sig selv væk fra det gamle Windows-baserede selskab og over mod et nyt it-selskab med fokus på cloud- og mobil-løsninger.

Sådan lyder budskabet igen og igen på Microsofts store årlige partnerkonference, der i disse dage løber af stablen i Washington D.C. med deltagelse af op mod 16.000 Microsoft-partnere fra hele verden.

Du kan læse mere om hovedbudskaberne fra Microsoft til selskabets tro væbnere her: Microsoft banket ned fra verdens tinder: Her er topchefens råd til ansatte og partnere.

Der er grøde i vandene, for Microsofts nye topchef, Satya Nadella, har først meldt sin ankomst på partner-konferencens sidste dag, hvor hans budskaber ventes med stor spænding.

Satya Nadella har nemlig netop udsendt en lang e-mail til Microsofts ansatte under overskriften 'Bold ambition & our core.' Den kan du læse her.

Den lange mail - der tegner Microsofts nye retning - blev udsendt umiddelbart efter, at der opstod rygter om, at Microsoft planlægger at afskedige op mod 25.000 ansatte i forbindelse med selskabets regnskabs-aflæggelse 22. juli.

Ifølge rygterne vil fyringerne ikke mindst ramme i Nokia, som Microsoft netop har købt.

Et kulturspørgsmål

Konkrete svar på en eventuelt kommende fyringsrunde finder vi ikke i Satya Nadellas lange mail, der i store træk handler meget om mål for det store selskabets meget omfattende produkt-portefølje, der næsten alle får konsekvenserne af Microsoft store kurs-ændring at mærke.

Måske mere væsentligt er det, at Microsoft har brug for en kulturændring i selskabet.

Satya Nadella opsummerer det i den lange mail med at skrive:

"Alle teams i Microsoft må nu finde måder til at simplificere deres arbejde og bevæge sig hurtigere og mere effektivt."

Det er et arbejde, som Satya Nadellas forgænger, Steve Ballmer, satte i gang, men som nu skal accelleres.

Du kan læse mere om Ballmers planer her: Microsofts store ombygning - tre faser mod et forenet Microsoft

Det nævnte selskabet daglige chef, COO Kevin Turner, for de 16.000 partnere, hvilket du kan læse mere om her:

Og det skriver Satya Nadella om i sin lange mail, hvor han fremhæver en række punkter, som han vil have, at Microsoft bliver bedre til. Underforstået: Det har Microsofts folk ikke været gode nok hidtil.

Her er Microsofts problemer med medarbejderne - som Nadella ser det

Løsninger med kundefokus
Satya Nadella vil have, at selskabets udviklere bliver bedre til at bygge løsninger, som kunderne 'elsker.'

Og han vil have, at salg og marketing sørger for at blive bedre til at formidle, hvorfor der er mere værdi i Microsofts løsninger.

Bedre til at forstå kunderne
Microsoft skal blive bedre til at forudsige og forstå kundernes behov, ligesom selskabet skal være langt hurtigere til at reagere på oplysninger, som selskabet får fra kunder og fra markedet.

Hurtigere til at udvikle
Satya Nadella vil inden længe sørge for, at Microsofts udviklingsprocesser bliver strømlinet.

"Vi skal reducere den tid og den energi, som vi i dag bruger på at få tingene gjort," skriver han.

Fremover skal Microsoft have færre processer og være mere fokuseret. Samtidig skal selskabet til at måle alle gevinster på alle processer.

Skal måle mere
Microsoft har hidtil udviklet produkter alt for meget på må og få.

Alle Microsofts udvikler-hold skal fremover have måleværktøjer, da selskabet vil lægge vægt på målbare gevinster på alle produkter, ligesom der vil blive stillet værktøjer til rådighed til at analysere markedtrends og lignende.

Mål: Microsofts innovation skal være langt mere effektiv end hidtil.

Skarpere medarbejdere
Microsofts organisation har mistet dampen, når det gælder medarbejderdrevet innovation og udvikling.

Satya Nadella skriver, at Microsoft inden for de kommende seks måneder vil investere i medarbejderes efteruddannelse og udvikling, ligesom der vil komme langt bedre mulighed for at teste nye ideer og sætte nye projekter i gang.

Medarbejdere gror fast
Microsoft er kendt for at have en rotationsordning, der gør, at medarbejderne ikke bliver siddende i samme job i årevis.

Men den er ikke effektiv nok, mener Satya Nadella, der nu varsler, at Microsoft vil 'ændre processer og mindset,' så medarbejderne bliver i stand til at flytte sig rundt i organisationen til opgaver, hvor den pågældende kan få størst indflydelse og personlige udviklingsmuligheder.

Organisationen skal flades ud
Microsofts organisationen er for præget af siloer og kongedømmer.

Satya Nadella varsler et opgør med denne struktur. Han vil 'øge informationsflowet ved at gøre organisationen fladere og udviklere mere lean forretnings-processer."

Skal være for de bedste folk
Microsoft er i dag ikke stedet, hvor de skarpeste folk i branchen automatisk søger hen. Og det ønsker Satya Nadella, at det er.

"Jeg er opsat på at gøre Microsoft til den bedste arbejdsplads for smarte, nysgerrige og ambitiøse folk," skriver han.

Hvad skal der ske nu?

Med Satya Nadellas ret kontante opsang til medarbejdere - og hertil rygter om en kommende kæmpefyrings-runde - er der lagt op til store forandringer i Microsoft i den kommende tid.

Selskabets målsætning er klart: Microsoft har været på hælene i for lang tid. Nu skal verdensherredømmet vindes tilbage.

Læs også:

Microsoft banket ned fra verdens tinder: Her er topchefens råd til ansatte og partnere

Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube.

Microsoft: Vi er åbne for alting og villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job