Artikel top billede

Sådan bygger kommunerne de bedste it-løsninger til dit helbred

De 98 danske kommuner har fået et kraftfuldt nyt værktøj i bestræbelserne på at få rullet sundheds-it-løsninger ud til dig og alle andre danskere. Se her, hvordan kommunerne fremover griber sundheden an.

Et samlet overblik.

Sådan betegner lederen af Center for Velfærdsteknologi hos Kommunernes Landsforening (KL), Gitte Duelund Jensen, et spritnyt og interaktivt kort over alle velfærdsteknologiske løsninger i det ganske land.

Kortet bliver udarbejdet og koordineret af KL, og det er langtfra færdigt, da det i skrivende stund kun er Hedensted, Næstved og Varde, der er gået i gang med at udfylde det.

Men når kortet er blevet udstyret med flere kommunale velfærdsprojekter kan kommunerne - og for den sags skyld også regionerne og staten - for første gang nogensinde få et samlet, visuelt overblik over alle landets velfærdsteknologiske løsninger.

"Vi ønsker alle, der skal mere knald på implementeringen af de velfærdsteknologiske løsninger, og det får vi altså kun, hvis vi deler vores viden med hinanden," forklarer Gitte Duelund Jensen om baggrunden for at oprette kortet.

Sådan virker det

Hun kalder kortet for et internt arbejdsredskab for kommunerne.

Det skyldes, at en kommune via kortet kan dele sin viden med andre kommuner og eventuelt finde sammen i større fællesskaber og indkøbsalliancer til specifikke produkter.

Samtidig kan kommunerne også diskutere best/worst practice og erfaringer med diverse leverandører.

Grundet denne bramfri tilgang til at få stablet de bedste velfærdsteknologiske løsninger på benene, ønsker KL ikke at invitere leverandører og andet godtfolk med til at kigge kommunerne over skuldrene i kortlægningen og videndelingen.

"Vi inviterer jo heller ikke hvem som helst med på vores møder ude i kommunerne, for dette handler ikke kun om at vise de velfungerende løsninger, men også om at prøve nyt og indhente viden med kommuner med erfaring. Vi skal nok tale med leverandørerne på det rigtige tidspunkt," siger Gitte Duelund Jensen.

Gitte Duelund Jensen eksemplificerer tilgangen med, at en kommune kunne lede efter en løsning til vasketoiletter og invitere andre kommuner ind i et udviklings-, afprøvnings- eller implementeringsprojekt.

I denne søgning skal kommunen have arbejdsro fra især pågående leverandører og have mulighed for at tale om gode og dårlige leverandører med andre kommuner.

En kraftig opfordring

Det kommende velfærdskort vil i høj grad komme til at ligne det telemedicinske landskort, hvor alle interesserede kan kigge med på, hvordan det egentlig går med udrulningen af de mange telemedicinske projekter. 

Når det kommer til de velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne, er der samtidig parametre for blandt andet antallet af kommunens it-enheder på et pågældende område og implementeringsstatus.

"At give informationer til kortet er ikke lovbestemt, men vi opfordrer kraftigt til, at alle kommunerne gør det. For nogle gange må man give informationer for at få noget igen," forklarer Gitte Duelund Jensen, leder af Center for Velfærdsteknologi hos KL.

Hun tilføjer, at fordi de velfærdsteknologiske løsninger ofte smelter sammen med regionens it-projekter - herunder især på det telemedicinske område - er det mulige for regionsfolk at få login til kortet.

Godt for ambitionsniveauet 

Selvom leverandørerne ikke er inviteret med på en kort-kigger, er der alligevel løftede tommelfingre fra it-industrien, som i sidste ende skal levere løsningerne.

It-brancheforeningen IT-Branchen hilser initiativet velkomment, og håber det kan øge ambitionsniveauet for velfærdsteknologi.

"Mange snakker om velfærdsteknologi, men hvem gør noget ved det? Og hvilke løsninger kan du samle op, og udbrede i større stil? Det kan landkortet være med til at besvare", lyder det fra chefkonsulent i IT-B, Bjørn Borre.

"Det er godt at få et samlet overblik over omfanget af kommunernes brug af velfærdsteknologi. Vi har som leverandører en oplevelse af, at mange kommuner prøver teknologien af, men i meget afgrænsede projekter", fortsætter han.

Der er ikke sat nogen egentlig slutdato på udviklingen af landkortet, da tanken er, at det er en dynamisk størrelse, der skal opdateres hver gang, det er relevant.

Læs også:
Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere