Ny Android-flagskibsmodel til 600 kroner ser dagens lys - den er bare ikke til dig

Væksten i smartphone-salget bliver holdt oppe af nye markeder som Indien og Kina, hvor priserne for de smarte mobiltelefoner er helt anderledes end herhjemme. Den bølge hopper Google med på med ny discount-flagskib.

Artikel top billede

Google lancerer en billig Android-model til lige omkring 600 kroner, der skal brede kendskabet til Android ud i verdens fjerneste egne.

Google har ifølge Ars Technica lige lanceret Android One, en smartphone til godt 600 kroner, på det indiske marked.

Mobilen indgår i Google-projektet 'de næste fem milliarder', hvilket refererer til Android-skaberens drøm om, at alle syv milliarder folk i verden skal have en smartphone i hånden inden for en overskuelig årrække.

På nuværende tidspunkt mener Google, at smartphones er udbredt til omkring 1,75 milliarder mennesker.

Googles discount-flagskib

Android One kan ses som en discount-pendant til Nexus-serien, hvor Google udvikler en flagskibs-model, som Android-producenterne så derefter kan læne sig op ad.

Her er flagskibet så bare blevet søsat på markeder, der traditionelt ikke har råd til topmodellerne. 

Googles nye discount-flagskib bliver ud over det indiske marked også lanceret i Indonesien, på Filippinerne, i Pakistan, på Sri Lanka og i Bangladesh og Nepal i slutningen af året, mens der er planer om at hoppe ind på flere markeder til næste år.

Specifikationerne på den nye Android One lyder blandt andet på en 4,5 tommer skærm, en 1,3 GHz quad-core processor, 1 GB RAM og 4 GB intern lagerplads.

Derudover har den billige mobil både almindeligt (5 MP) og frontkamera (2 MP), mens den kommer med mulighed for dual-SIM-kort. 

Det vokser i den tredje verden

Strategien med at satse på nye markeder i en lang række udviklingslande har allerede vist at være en succes.

For mens vestlige lande er ved at være mættet med smartphones i forskellige størrelser og prisklasser, er det netop de billige smartphones med prisskilte på under 900 kroner (150 dollar), som myldrer frem i tredjeverdenslande.

En ny opgørelse fra Juniper Research viser, at smartphone-salget i år forventes at runde 1,2 milliarder enheder. Det er en stigning på knap 20 procent fra salget på 985 millioner enheder sidste år.

Priserne falder også i Vesten

Det er stadig Apple og især Samsung, der sidder tungt på de dyre mobiler, mens de to selskaber møder konkurrence fra et hav af mindre, lokale mobilproducenter som Xiaomi i Kina, skriver ZDnet.

På grund af den store succes på udviklingsmarkederne forventer Juniper Research, at gennemsnitsprisen på en smartphone om fem års tid kommer til at ligge på godt 1.500 kroner.

Det er dog ikke kun Østen, Sydamerika og Afrika, der kommer til at få billigere mobile enheder i hænderne.

En af tendenserne på den netop overståede IFA-messe i Berlin viste også, at smartphones og andre håndholdte enheder bliver billigere i Vesten.

Læs også: 
Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft

Sværm af ultrabillige tablet-computere på vej: Køb en tablet for et par hundrede kroner

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub