Artikel top billede

Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage - ødelægger iPhone

En splinterny opdatering til iOS 8 har udløst så mange klager, at Apple har trukket den tilbage igen.

Apple trækker med omgående virkning sin første opdatering til iOS 8 tilbage, efter massevis af brugere har klaget over, at den nye opdatering giver problemer.

Klagerne er væltet ind på Apples support-forum efter opdateringen til iOS 8 blev frigivet.

De har især handlet om, at brugernes splinternye og bekostelige iPhone 6 og iPhone 6 Plus-smartphones efter opdateringen pludselig ikke har kunnet oprette forbindelse til mobilnetværk.

Det var ellers hensigten, at opdateringen - iOS 8.0.1 - skulle rette en stribe bugs i iOS 8, heriblandt en, der har blokeret for ordentligt udnyttelse af Apples nye Healthkit-framework.

Det kan du læse mere om her: Vigtig Apple-udgivelse til iOS 8 sendt til hjørne i sidste sekund

De første klager blev postet kort tid efter, at Apple havde frigivet opdateringen.

"Ser ud til at iOS 8.0.1 lige har ødelagt min mulighed for at foretage telefonopkaldt og anvende Touch ID på min iPhone 6+," skrev en bruger ved navn 'rgersmrk' omkring 20 minutter efter den officielle lancering.

Flere reagerede omgående.

"Sådan er det også for mig. Ingen Touch ID og ingen mobiltelefoni efter 8.0.1-opdateringen," lød det fra en bruger ved navn Scott Kelly.

Du kan se hele tråden her.

Apple trak dernæst opdateringen tilbage omkring halvanden time efter frigivelsen.

Angiveligt har Apples support-afdeling oplyst til adskillige af klagerne, at de bør restore deres iPhones ved hjælp af iTunes på en Mac eller en pc.

Opdatering: Apple melder klar med en ny opdatering, der retter denne fejl. Læs: Apple klar med ny lyn-opdatering til iOS 8 efter første opdatering floppede.

Læs også:

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Apple til iPhone- og iPad-brugerne: Fjern apps så der er plads til vores iOS 8

Her er de vigtige erhvervsfunktioner i iOS 8 til iPhone og iPad

Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere