Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Samsung blæser stor-offensiv i gang: Vil have erhvervslivet til at bruge Samsung-telefoner

Samsung blæser offensiv rettet mod erhvervslivet i gang. Android-Tablets og smartphones skal blive de førende business-phones, lyder drømmen.

Samsung rykker frem for at få foden indenfor i B2B-markedet.

Det sker efter, at Samsung for nyligt stoppede med at sælge laptops i hele Europa.

"Vi fokuserer på tablets og smartphones, da det er der, hvor vi virkelig tror, at vi bedst kan bruge vores kompetencer. Virksomhederne skal være mobile og hurtige, og der mener vi, at vi kan gøre en forskel," siger Peter Stoltz, B2B Telecom manager hos Samsung Danmark, til Computerworld.dk.

Samsung har allerede stor succes med konsumer-enheder - specielt i Norden - men selvsamme enheder skal over i virksomhederne, hvor særligt optimeret software skal gøre telefonerne sikre nok til at kunne bruges i det danske erhvervsliv.

"Dårlig sikkerhed i Android er en myte"
Samtlige af Samsungs telefoner i Danmark bruger Android-styresystemet, og det har ikke altid været nemt at overtale brugere til at stole på systemet.

Flere rapporter viser eksempelvis, at det klart er Android-platformen, som der for findes mest malware og flest virus til.

Men det er en skrøne, mener Peter Stoltz.

"Det er en forudindtaget holdning, som mange sidder med. Jo, der var engang, hvor det var rigtigt nok, men når vi sidder og kigger på tallene, så er Android hverken mere eller mindre usikkert end for eksempel iOS. Men det kommer jo som altid an på, hvordan du bruger det, " siger Peter Stoltz.

B2B-vejen er en relativ ny strategi for Samsung.

Peter Stoltz fortæller, at han endte i stillingen som B2B telekom-ansvarlig for et år siden, netop for at Samsung kunne træde ind på B2B-markedet.

"Vi skal udnytte den teknologi, som vi allerede bruger hos forbrugerne. Mange virksomheder bruger allerede vores skærme og printere, men vi har ikke rigtig gjort noget for at få vores telekom ud - før nu," siger Peter Stoltz.

"Der var ikke gjort noget for at optimere mail-klienten i stock Android, som reelt set ikke er tilstrækkelig for virksomheder, eller for device management, så vi har brugt det sidste års tid til at gøre det klar," tilføjer han.

Device Management og KNOX

I øjeblikket vælger langt de fleste arbejdsgivere at bruge iPhones og iPads, blandt andet på grund af den førnævnte frygt for sikkerhedsproblemer.

Peter Stoltz tror dog, at Samsung vil få stor fremgang i indtoget på B2B telekom.

"Da vi allerede har så godt et tag på consumer-markedet, så tror vi også på, at vi kan gennemføre den samme succes på B2B. Derudover har vi et meget stort sortiment af produkter. Tab S og Galaxy Alpha til direktøren, som er nogle eksklusive produkter og Tab Active og S5 Active, som kan holde til at blive tabt, til håndværkeren, " siger Peter Stoltz.

Samsungs enheder vil blive optimeret til at fungere så optimalt som muligt med device management-programmer som for eksempel AirWatch, så den it-ansvarlige hurtigt kan definere hvilke rettigheder eller restriktioner, som hver enkelt ansatte i virksomheden skal have.

Dertil kommer Samsung også med KNOX, som er en sikkerhedsplatform til at håndtere hver enkelt "person", som en bruger måtte have.

Det betyder, at din Samsung-telefon kan have flere "områder" - containere kalder Samsung det - som er krypterede og kræver kode.

Det kan være særlige apps som arbejdsmail, der kræver ekstra kode eller lignende.

Læs også: Prøvekørt: Samsung overrasker med TO nye Note-modeller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere