Artikel top billede

IBM-folk afslører: Microsoft lukker kritisk Windows-fejl efter 19 år

Et 19 år gammelt og alvorligt sikkerhedshul er blevet fundet i samtlige Windows-udgivelser siden Windows 95. Hullet kan ifølge IBM-folk bag opdagelsen bruges til at overtage fremmede computere.

IBM-folk har fundet en sikkerhedsfejl i alle versioner af Microsoft-operativsystemet Windows fra Windows 95 og frem til i dag.

Det inkluderer også alle Windows Server-platformene.

Det skriver IBM i et blogindlæg, hvor fejlen i alle Windows-versioner siden 95-versionen får en CVVS-score på 9,3.

CVVS-systemet (Common Vulnerability Scoring System) går fra 0 til 10, hvor 0 er lavkritisk og 10 er den mest bekymrende score.

Med andre ord: Sikkerhedsfejlen er ifølge IBM yderst kritisk.

Er mindst 19 år gammelt

I blogindlægget fremgår det, at sårbarheden hidrører introduktionen af Visual Basic-scripts og mere specifikt SafeArrays-brugen i Internet Explorer lige fra version 3.0.

Sårbarheden kan ifølge IBM udnyttes i drive-by-angreb i forsøget på at overtage ofrets maskine.

"Den fejlbehæftede kode er mindst 19 år gammel og har været åben for misbrug i de seneste 18 år," lyder det i blogindlægget, der er skrevet af IBM's sikkerhedsresearch-chef Robert Freeman.

Microsoft fikser fejlen i 2014

IBM påstår, at selskabet har fundet sikkerhedsfejlen og beskrevet den helt tilbage i maj.

Ikke desto mindre er det først i Microsofts seneste og store november-sikkerhedsopdatering, at Windows-fabrikken har udsendt en lap til sikkerhedshullet, der har sikkerheds-id'et CVE-2014-6332.

I Microsofts egen oversigt over sikkerhedsløsninger får fejlen en score på 1 på en skala fra 0 til 3, hvor 0 er 0-dagssårbarheder og 3 indikerer, at fejlen sandsynligvis ikke bliver udnyttet.

Med en score på 1 betyder det, at udnyttelse af fejlen ifølge Microsoft er 'overvejende sandsynligt'.

Læs også:

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere