Artikel top billede

Her er et eksempel på de vandrette streger på en Macbook Pro 2011 - fra Apples support-forum.

Massiv klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Mac-brugere verden over har i lang tid råbt op om et hardware-problem, der giver defekte maskiner. Nu anerkender Apple problemet - og lover at reparere maskinerne gratis.

Efter at en lang række købere af Apples Macbook Pro har brokket sig højlydt over defekte maskiner, ser det nu ud til, at Apple er på vej med hjælp.

Særligt 2011-udgaven af Macbook Pro har været ramt af et problem, hvor grafikprocessoren stopper med at fungere efter noget tid.

Brugerne har blandt andet oplevet, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen - og det har ikke bare ført til slemme gloser i Apples support-forum, men også underskriftsindsamlinger rundt omkring på nettet.

"Send Apple en besked: Ejere af 2011-udgaven af Macbook Pro, der oplever omfattende GPU-fejl, vil ikke være tilfredse, før vores maskiner er gendannet til at være fuldt funktionsdygtige gennem et replacement-program uden omkostninger for brugerne," lød budskabet på en af underskrifts-hjemmesiderne.

De utilfredse brugere har forsøgt at få Apple til at anerkende, at der er tale om en fabriksfejl, så maskinerne kan blive repareret på Apples regning. Og nu ser det faktisk ud til, at der sker noget i sagen.

I en meddelelse skriver Apple:

"Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013."

"Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer," skriver Apple. 

Ifølge meddelelsen kan danske kunder allerede fra den 27. februar indlevere deres defekte Macs, hvis de lever op til betingelserne - og det gælder altså også, selvom der er tale om en 2011-maskine, hvor den almindelige granti er udløbet.

Kan du få gratis hjælp?

Apples opgørelse over de maskiner, der kan have problemet - og altså nu kan blive repareret uden regning:

MacBook Pro (15-inch Early 2011)
MacBook Pro (15-inch, Late 2011)
MacBook Pro (Retina, 15-inch, Mid 2012)
MacBook Pro (17-inch Early 2011)
MacBook Pro (17-inch Late 2011)
MacBook Pro (Retina, 15 inch, Early 2013)

Apples beskrivelse af symptomerne på de defekte maskiner lyder:

- Forvrænget eller forvredet billede på computerskærmen.
- Manglende billede på computerskærmen (eller en ekstern skærm), selv om computeren er tændt.
- Computeren genstarter uventet.

Apple meddeler samtidig, at de kunder, der allerede selv har betalt for at få udbedret hardware-fejlen, nu vil få pengene refunderet. 

Hård kritik af Apple

Med Apples beslutning om at anerkende problemet med de defekte Macs, ser det ud til, at der nu er fundet en løsning på et problem, der allerede har fået rigtig mange Mac-brugere til at fare til tasterne.

En af debattrådene om problemet i Apples support-forum har eksempelvis flere end fire millioner visninger og er kommenteret 12.111 gange.

"Med mindre de kaldes tilbage, har jeg fået nok. Post Jobs-æraen har vækket folk. Det er en ny dag. Jeg foreslår, at vi stemmer med vores fødder," har en Mac-ejer skrevet. 

Selvom tonen generelt har været hård, er der dog også dem, der har valgt at se det komiske i situationen - eksempelvis i en YouTube-video med titlen 2011 Macbook Pro: It just doesn't work.

Læs også:

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser - og Apple gør intet ved det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere