Interview: "Vores mobile digitalisering startede egentlig ved et tilfælde. Det lyder måske lidt amatøragtigt, men det er faktisk sådan, at mange ideer opstår," fortæller Martin Börjesson.
Han er it-chef/CIO i DSB og tager imod, da Computerworld besøger etatens hovedsæde i Taastrup tæt på København.
DSB's bygninger ligger tæt på toget og derved virksomhedens primære produkt; at transportere mennesker fra A til B.
"Det har været et krav, da lokalerne skulle findes," fortæller han med et smil.
Men vi er ikke kommet for at snakke togtrafik eller kontorlokaler. Vi er kommet for at få et indblik i DSB's digitalisering anno 2015.
"Normalt starter en virksomhed sin mobility-plan i forhold til kunderelationer. Det skal være nemmere at gøre forretning med kunden. Bankerne var nok nogle af de første, der begyndte på netop den strategi og flyttede kunderne over på netbanken fremfor de lokale afdelinger."
Men hos DSB startede det helt anderledes.
S-bane uden rygsæk og ringbind
Firmaets lokoførere på S-banenettet var tidligere forsynet med en rygsæk indeholdende to kæmpe ringbind med kilovis af manualer, sikkerhedsdokumenter og instrukser.
Løsningen startede som en enkeltstående god idé og ikke som en samlet del af en digitalisering af DSB's interne tjenester.
Det var oplagt, at der var brug for en digital løsning, hvilket blev til et projekt, hvor vi udviklede en app, som vi kalder for Den digitale rygsæk (DDR) til iPad, som personalet kunne medbringe i stedet for ringbind. Der har været et par eksempler, hvor vores drift har været påvirket, fordi appen ikke har virket, men det er en fantastisk lettelse i dagligdagen," fortæller han.
Løsningen blev udviklet i samarbejde med det danske firma In2Media.
I dag er DDR således yderst vigtig for, at S-togene kører. De fejl, der har været forbundet med appen, er eksempelvies en manglende opdatering af certifikaterne, der betød, at togdriften blev forstyrret.
Det kan du læse om her:
På trods af nedbrud fungerer DDR dog så godt, at man nu kigger på at anvende den på fjern- og regionaltog.
"I 2013 havde vi i DSB 36 store nedbrud episoder (Major Incidents), ingen dog relateret til DDR. I 2014 havde vi 14, og en var relateret til DDR og i 2015 har vi haft 0, så det bliver bedre og bedre, og sikker drift er lig med troværdighed," fortæller Martin Börjesson, og fortsætter:
"Vi trækker oplysningerne ud fra vores back end-systemer via en app og gemmer dem på enhederne, så lokomotivførerne er helt opdaterede. Ligeledes er det muligt at skubbe information ud til personalet, eller de kan sende information om, hvad der sker på ruten ind til kørselscentralen."
Kontakten til omverdenen holdes via mobilnettet og et sim-kort.
"Appen har givet en platform ude hos brugerne, hvilket i fremtiden kan lægge grunden til andre tjenester som tidsregistrering eller ferieønsker. Det er kun ideer, men det kan gøre det langt enklere for brugeren, der ikke behøver at logge på vores interne netværk."
Løsningen blev det første spring ind i den mobile digitalisering, der i dag også har bragt kunden ind i varmen som en af de primære målgrupper. Virksomheden med 7.500 ansatte drives nemlig ikke længere efter tilfældighedsprincippet.
77 procent er digitale
"77 procent af vores billetter bliver i dag solgt uden menneskelig kontakt, altså som selvbetjent salg gennem automater, via nettet, Rejsekortet eller via smartphone," fortæller Martin Börjesson.
Den procentsats er en af de højeste i Europa, men der er stadig fokus på de resterende 23 procent, som købet billettet af en person bag en skranke.
"Der kan være nogle politiske ting, der gør, at vi skal tilbyde et salg via en skranke, men i teorien kan vi godt gå hele linjen ud og betjene alle digitalt. Vores strategi er, at det er nemt at være kunde, og vi skal tilbyde mange kanaler døgnet rundt. Det kan kun lades sig gøre med solide digitale løsninger."
DSB sælger billetter for mellem fire til fem milliarder kroner om året.
"Så der stadig masser at komme efter i de 23 procent," siger it-chefen.
SAP til smøregraven
Ud over billetsalget har DSB inddelt sin digitalisering i tre ben, kaldet den digitale rygsæk, den digitale håndværker og den digitale arbejdsplads.
Og S-togets iPad-løsning er placeret i den digitale rygsæk.
Men også andre dele af togpersonalet har oplevet en digitalisering.
Håndværkerne, der sørger for vedligeholdelse af tog, er efter samme princip i et pilotprojekt blevet udrustet med iPads.
Projektet løber i øjeblikket som et pilotprojekt i den enhed, der hedder Vedligehold, som findes 11 forskellige steder i landet.
"Ved at gå fra centralt placerede computere til håndholdte enheder bliver det langt lettere for vedligeholdelsespersonalet at gennemgå dagens opgaver og få krydset rigtigt af i systemet, når en opgave er løst."
Systemet er knyttet sammen med DSB's SAP-lagerstyringer, og også her kan man mærke effekten.
"Indrapporteringerne er blevet langt mere præcise. Før skulle personalet huske, hvad der er blevet udskiftet og bevæge sig op til 500 meter for at komme hen til en central computer. I dag gøres det med det samme, at opgaven er blevet løst. Det hjælper på hukommelsen. Datakvaliteten i vores systemer er blevet langt, langt bedre," siger han.
Samtidig er det også blevet muligt at skubbe ordren ud til den enkelte mekaniker og derved styre arbejdsfordelingen. Ligeledes kan en opgave klarmeldes direkte fra smøregraven.
"Vi har en strategi om, at vi skal helt væk fra de tykke klienter. I dag hedder vores udviklingsplan: Først mobile, så web og til sidst udvikler vi til en klient," siger Martin Börjesson.
I dag ligger den filosofi til grundlag for alle digitale handlinger i DSB.
"Jeg taler ikke teknik"
Sidste del af DSB's digitalisering sker på kontorarbejdspladserne.
"Vi har lagt om til Office 365, der kan tilgås fra langt flere platforme end bare en computer. Det giver en mere fleksibel verden. Eksempelvis kan en ansat have en Lync-samtale med en ansat i Banedanmark direkte fra skrivebordet. Teknologien muliggør nogle ting, vi ikke har kunnet før," siger han.
Med enkle værktøjer forsøger it-afdelingen, at knytte virksomheden tættere sammen.
"Vores slogan i it er, at det skal gøre det nemt at være kunde og enkelt og effektivt at være ansat. Det siger intet om it, men det er it-afdelingens fornemmeste opgave at opfylde," fortæller han.
Den digitale arbejdsplads omhandler også introduktion af elementer som team-sider og SharePoint. Hovedparten af løsningerne er placeret i skyen.
"Vi vælger cloud før inhouse-løsninger, og har valgt at lægge æggene i Microsofts kurv. Vi tror, at firmaet kan vedligeholde og udvikle produkterne i lang til fremover. Vi skal ikke eje isenkram, vi skal levere en service, hvilket skyen er god til. Hvis kunderne og medarbejderne er tilfredse, så er jeg fløjtende ligeglad med om løsningen kommer fra et datacenter i Irland eller fra Bagsværd."
"I it-afdelingen snakker man oftest teknik, men jeg kan ikke lige teknik. Som it-chef lever jeg naturligvis af teknik, men jeg taler meget sjældent om det. Det handler om muligheder og effektivisering," lyder det fra Martin Börjesson.
Læs også:
Tre danske top CIO'er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10
Dansk CIO handler for 14 milliarder kroner om året: Cloud binder dig på hænder og fødder
Sådan kortlægger Coop kunderne med big data - og tjener flere penge