Artikel top billede

Google på trapperne med Project Loon: Tusindvis af balloner snart klar til opsending

Google er på trapperne til at begynde at sende internet-balloner i tusindvis op i stratosfæren.

Google er tæt på lanceringen af det store Project Loon-projekt, som udspringer af Googles udviklings-laboratorium Google X, som du kan læse mere om her:

Google X - hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed.

"Vi er meget tæt på det punkt, hvor vi kan sende flere tusinder balloner op. Inden længe vil alle smartphone-brugere i verden kunne få internet-adgang, ," lyder det fra chefen for Project Loon, Mike Cassidy.

Målet med Project Loon er at finde en måde, hvorpå man kan få bragt internet ud til selv de fjernestliggende egne i verden som eksempelvis fjerntliggende bjerg-egne, hvor det ikke kan lade sig gøre at lægge kabler i jorden.

Googles ide med Project Loon er at skaffe trådløs internet-forbindelse via tusindvis af opsendte balloner, som hver især skal dække et område på omkring 40 kilometer i diameter fra deres position i stratosfæren - det vil sige i mellem otte og 17 kilometers højde afhængig af hvor på kloden vi befinder os.

Ifølge chefen for Google-projektet, Mike Cassidy, vil det være nødvendigt at opsende flere tusinder balloner for at skaffe stabilt internet til de pågældende område.

Den enkelte ballon vil både kunne modtage og sende internet til enheder på jorden samt til nabo-ballonerne, der vil kunne transmittere signalerne videre.

"Tidligere ville det tage os tre-fire dage at samle en ballon, men i dag er vi via vores egen fabrik i stand til at samle en ballon på et par timer.

Inden længe vil Google begynde at teste ballonerne i Australien sammen med internet-selskabet Telstra.

Der vil også blive kørt test i New Zealand sammen med Vodafone og i Latinamerika sammen med Telefonica.

I luften i seks måneder

Ifølge Google er det hensigten, at ballonerne hver især skal kunne holde sig i luften i seks måneder, inden de skal serviceres.

Det er uundgåeligt, at ballonerne på et tidspunkt vil begynde at synke og dernæst lande på jorden. Selskabet har ifølge Mike Cassidy udviklet en metode, så selskabet ret nøjagtigt kan forudsige, hvor den enkelte ballon lander samt til hurtig opsamling.

Ligeledes har Google i lang tid eksperimenteret med at udvikle en stabil måde til opsending af ballonerne, som i sagens natur skal kunne opsendes i selv øde og fjerne egne.

"I begyndelsen kunne vi kun sende en enkelt ballon op om dagen. Med vores nye automatiske kran-system er vi i stand til at sende et dusin balloner op dagligt per kran," siger Mike Cassidy.

Også andre arbejder med planer om at sikre verdens øde egne internet på forskellig vis.

Facebook har luftet tanken om en slags laserbåret internet, mens Tesla-stifter Elon Musik har spekuleret i at sende internet-satelliter i hundredevis ud i rummet.

Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om projektet på dets egen hjemmeside, som du finder her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere