Artikel top billede

Microsoft: Sådan skal iOS- og Android-apps omdannes til Windows-apps med et snuptag

Microsoft Build, San Francisco: Microsoft har hårdt brug for apps til Windows 10. Med et smart trick gør Microsoft nudet muligt at omdanne app til iOS og Android til Windows-apps med et snuptag.

Build 2015, San Francisco. Den første keynote ved Microsofts vigtigste event, udviklerkonferencen Build, er netop slut.

Og en af de nok største nyheder fra scenen er, at udviklere snart kan bygge deres eksisterende Android- og iOS-apps om til 'Universal Apps.'

'Universal Apps' er Microsofts term for apps, som fungerer på tværs af alle gigantens platforme, hvad end det er på telefonen, desktoppen, tabletten eller på HoloLens.

Hver OS benytter sig af sit eget kodesprog. Android er hovedsageligt Java/C++ og iOS benytter sig af Objective C.

Når vi så samtidig tilføjer, at Windows Phones ikke har en særlig stor markedsandel, så bliver resultatet, at udviklere ofte glemmer Windows.

Løsningen for Microsoft er to udviklerværktøjer, som kan tage eksisterende Java/C++-kode hos Android og Objective C fra iOS og tilpasse koden til at køre på Windows-platformen.

Det blev modtaget med klapsalver i den fyldte sal ved Build 2015.

Universal Apps er stadig et nyt territorium for Microsoft, og skal Windows 10 som helhed lykkes, så skal udviklerne med på universal app-udviklingen.

Ud over de to nye SDK'er til at omdanne iOS og Android-apps lancerede Microsoft også to nye muligheder for udviklere til at omdanne både websites og traditionelle dekstop-programmer til Universal Apps.

Sidstnævnte er stadig benyttet i stor stil på Windows-computere, hvor over 16 millioner .Net og Win32-programmer stadig kører på Windows 7- og 8-computere hver eneste måned.

Under forvandlingsprocessen til Universal Apps til Windows 10 bliver der mulighed for udviklerne at benytte sig af Windows 10-egenskaber, såsom integreret Cortana, kortfunktion og notifikationssystemet.

Ved en demonstration viste Terry Meyerson, vp for operativsystemer hos Microsoft, hvor nemt det er at omdanne en app fra iOS til Windows 10.

Hvor nemt det i virkeligheden er, bliver spændende at se.

Microsoft kunne ved lanceringen fortælle, at både Candy Crush Saga og Adobe Elements allerede havde benyttet sig af softwaren og nu er Universal Apps.

Læs også: Slut med Project Spartan: Nu har Microsofts nye browser fået sit rigtige navn.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere