Artikel top billede

Jobannoncer afslører Experts nye butikssatsning

Nedtællingen til den store danske elektronikkrig mellem Expert og Elgiganten er i gang. En stribe jobannoncer afslører navnet på Experts store satsning på megavarehuse.

Hvis du er vant til at bruge din søndag morgen på at bladre dig igennem ugens tilbudsavis fra Elgiganten, kan du godt sætte vand over til en ekstra kop kaffe.

Efter flere års tilløb er elektronik-kæden Expert nemlig klar til at slå dørene op for det første af i alt 25 planlagte mega-varehuse, som skal udfordre Elgigantens position som det absolut førende indenfor salg af forbrugerelektronik.

Og mon ikke det betyder, at danskerne kan se frem til endnu en spraglet reklame-pamflet i deres postkasse.

I hvert fald er planerne om de nye mega-varehuse nu så langt fremme, at Expert er begyndt at rekruttere personale til de nye butikker.

I første omgang skal man bruge mere end 100 medarbejdere, hvoraf langt de fleste er gulvsælgere, som skal guide kunderne rundt mellem fladskærme, computere, mobiltelefoner og andet it-isenkram.

I en stribe - i alt ni - jobannoncer på nettet søger Expert efter alt fra kassemedarbejdere til butikschefer.

Den nye kæde er også på udkig efter lagermedarbejdere, supportere og altså ikke mindst sælgere, som ifølge Expert kommer til at står for omkring fire ud af fem af de nye job.

Strømmen af jobannoncer afslører samtidig navnet på den nye butikskæde, som kunderne nu skal vænne sig til.

Klar til et slagsmål om magten

Navnet bliver "Power", som Expert-koncernen vil markedsføre under brandet "Power Houses".

Den nye kædes logo er pyntet med en orange pilespids, som skal signalere tilknytningen til Experts traditionelle butiksskilte.

Pilespidsen er givetvis også et signal om ambitionerne for den nye butikskæde - nemlig at slå Elgiganten af pinden som det førende elektroniksupermarked på dansk jord.

Ifølge Computerworlds oplysninger åbner den første butik i løbet af september i Glostrup ved København.

Går alt efter planen, følger yderligere fire butikker efter i løbet af efteråret og vinteren.

I alt åbner der fire butikker i Københavnsområdet, mens en enkelt butik vil blive placeret "et andet sted i landet", som det udtrykkes i Experts hovedkvarter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Experts danske administrerende direktør, Jesper Boysen.

Læs også:

Den store oprydning: Det handler kampen om Expert om

Expert ruster sig til priskrig mod Elgiganten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere