Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

27 danske organisationer kritiserer regeringens manglende it-visioner: Der skal mere gang i digitaliseringen i Danmark

Danmark er ved at blive kørt bag ad dansen, når det gælder udnyttelse af de digitale muligheder, mener 27 danske organisationer og fagforbund. Læs deres forslag til en løsning på problemet her.

Danmark risikerer at blive kørt bag ad dansen på it-området, hvis ikke regeringen opper sig og får formuleret en målsætning om, at Danmark skal være verdens bedste it-land.

Sådan lyder det i et visions-oplæg fra 27 danske organisationer og fagforbund, der blandt andet tæller Dansk IT, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Industri og Dansk Energi.

De stejler over, at den nye Venstre-regering ikke har indføjet digitale ambitioner i dens nye regeringsgrundlag.

"Danmark skal være det land, som andre lande tilstræber at efterligne, fordi Danmark ved at omfavne digitaliserinngen har skabt en effektiv offentlig sektor, der skaber værdi for borgere og virksomheder," hedder det i oplægget.

De 27 organisationer peger på, at Danmark i de senere år er gledet ned ad på de internationale ranglister, hvor de forskellige lande placeres efter deres såkaldte it-parathed.

Her lå Danmark engang ret stabilt blandt de allerbedste - i 2009 som verdens allerbedste.

I den seneste rapport fra World Economic Forum er Danmark dumpet ned på en 15. plads.

"Vi skal have stoppet denne udvikling, og det kan ikke gå hurtigt nok. Hvis Danmark bliver set som et solnedgangslnad, og ikke som en digital frontløber, vil Danmark ikke kunne tiltrække de mest dynamiske virksomheder og de dygtigste hoveder," hedder det i oplægget.

Skal tænke på tværs

Det er ifølge de 27 organisationer afgørende, at man begynder at tænke mere på tværs af den offentlige og private sektor, da digitaliseringen af Danmark ifølge dem ikke blot handler om at få digitaliseret den offentlige sektor.

I stedet skal "alle elementer, effekter og konsekvenser sammentænkes," hedder det.

De 27 organisationer nævner i visions-oplægget en række ønsker.

Vigtigst er det, at alle danske virksomheder og danske borgere får adgang til bredbånd, ligesom der skal være god mobildækning over alt.

Desuden skal der ifølge de 27 organisationer være:

- Bedre offentlige it-løsninger til virksomheder og borgere.

- Bedre udnyttelse af de offentlige data.

- Bedre beskyttelse af data.

- Mindre bureaukrati og 'administrative byrder' for de små og mellemstore virksomheder.

- Bedre rammebetingelser for digitale iværksættere.

- Mere fokus på at oparbejde it-kompetencer 'i verdensklasse.'

Du kan læse hele visionsoplægget her: Danmark - Det mest digitale land i verden.

Læs også:

IT-Branchen: Mangel på hårde it-kompetencer kan sende danske job til udlandet

Vær så venlig at fokusere på digital borgeroplevelse - vi har så meget brug for det

For meget bøvl: Derfor tøver mange danske virksomheder med it-investeringerne

Her er der brug for it-professionelle: Store karrieremuligheder venter lige om hjørnet

It vælter ind over produktions-området - og det får konsekvenser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere